Væbnet gruppe beskyder makedonsk politi

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Makedonien: En gruppe bevæbnede mænd åbnede i dag ild mod politiet i den makedonske by Kumanovo. Seks politimænd er såret, en kritisk, skriver Balkan Insight.

Ifølge det makedonske nyhedsbureau MIA har politiet fået meldinger om, at en gruppe udenlandske terrorister befinder sig på makedonsk territorium og har planer om terrorangreb mod flere statslige institutioner.

Det var under politiets aktion mellem klokken 4:30 til 9:00, at gruppen begyndte at skyde mod politiet.

Det makedonske indenrigsministerium vil ikke kommentere hændelsen yderligere, da politiets aktion og skududvekslingerne mellem politiet og terroristerne fortsætter også lørdag eftermiddag.

Ifølge det makedonske indenrigsministeriums oplysninger er gruppen fra ”et af de nærliggende lande”. Kumanovo ligger tæt ved grænser til både Kosovo og Serbien og er befolket af både albanere og makedonere. ota

Share This