Uzbekistan siger nej til Putins union

 

Præsidenpaladset i Minsk, et af de kommende magtcentre i Den Euroasiatiske Union  Foto: Ota Tiefenböck

Præsidenpaladset i Minsk, et af de kommende magtcentre i Den Euroasiatiske Union Foto: Ota Tiefenböck

Rusland: Uzbekistan ønsker ikke at blive medlem af Den Euroasiatiske Union, som på nuværende tidspunkt består af Rusland, Kasakhstan og Hviderusland. Uzbekistans præsident Islam Karimov mener, at medlemskab af unionen ville betyde, at landet vil miste sin politiske uafhængighed.

Aftalen om Den Euroasiatiske Union blev officielt underskrevet af Rusland, Kaskhstan og Hviderusland  i maj, og skal efter ratificeringen af de deltagende landes parlamenter, træde i kraft i januar næste år. Målet er at skabe et åbent marked og fri bevægelse af varer og arbejdskraft i territoriet af det tidligere Sovjetunionen.

Det forventes, at også Armenien og Kirgisistan bliver medlem af unionen, og på længere sigt muligvis også flere andre af de tidligere sovjetrepublikker. ota

Share This