USA versus Europa, forholdet til Rusland

USAs præsident Joe Biden Foto- The White House

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Lige efter den russiske invasion af Ukraine 24. februar fremstod Europa og USA enigt. Spørgsmålet er, om det er fortid. Emmanuel Macrons seneste udmeldinger om fredsforhandlinger med Rusland betragtes i hvert fald i ledende kredse i Ukraine som forræderi set i lyset af den heroisme og de ofre, som den ukrainske befolkning har udvist. Macrons linje er modsat blevet bakket op af Tysklands kansler Olaf Scholz og Italiens ministerpræsident Mario Draghi.

Under sit besøg i Washington talte Draghi om våbenhvile og troværdige fredsforhandlinger. Han sagde også, at der i de europæiske befolkninger er udbredt ønske om at få ende på volden og massakrerne i Ukraine, Tyskland, Frankrig og Italien siger dog samtidig, at de ukrainske synspunkter skal indgå i forhandlingerne.

Ukraine ser lige nu ikke muligheder for forhandlingsløsning med deltagelse af Rusland. Der er her udbredt modstand mod, at store stater, underforstået Frankrig og Tyskland, presser mindre stater til indrømmelser. Det synspunkt finder vi højeste grad også i Polen. Uviljen går tilbage i tid, sporene skræmmer. Ofte henvises der til den daværende franske præsident Nikolas Sarkozys mægling efter krigen i Georgien i 2008. At Rusland lige nu er i alvorlige problemer under kampene i Donbas har skærpet linjen. De vestlige våbenleverancer skal fortsætte og i endnu højere grad end hidtil. Målet er, set fra Kiev, i første omgang at presse Rusland tilbage til positionerne fra før 24. februar og på længere sigt befri alle områder, herunder Krim.

De synspunkter er gentagne gange blevet formuleret af bl.a. Ukraines udenrigsminister Kuleba. De ukrainske synspunkter syntes at have fået opbakning fra både USA og Storbritannien. For nogle uger siden erklærede USA’s forsvarsminister Lloyd Austin således lige ud, at målet ikke blot er at hjælpe Ukraine med at forsvare sig selv. Ruslands selv skal svækkes og i sidste ende besejres, ”vi tror, at vi kan vinde – de (ukrainerne) kan vinde, hvis de får det rette udstyr og den rigtige støtte”. Storbritanniens udenrigsminister Liz Truss og forsvarsminister Ben Wallace har udtalt sig i samme baner som Kiev og Washington, Ukraine skal tilbage til grænserne før 2014. Krigen skal afsluttes hurtigt og Ukraine vende tilbage til normaltilstanden.

Fred via forhandlinger med Rusland er reelt lig med accept af aggression. USA og Storbritannien står for samme hårde linje over for Kina. Det sker i samarbejde med Australien især inden for rammerne af AUKUS. De hårde udmeldinger fra Lloyd Austin er tilsyneladende blevet nedtonet på det allersidste. For få dage var Austin således i telefonkontakt med sin russiske kollega Sergej Sjojgu. Mødet var ønsket fra amerikansk side. Her blev der lagt op til dialog og forhandlinger. Også muligheden for våbenhvile har trods skarp retorik været udmeldt fra Washington.  På G7 topmødet for få dage siden blev der i de officielle udmeldinger lagt op til en hård kurs over for Rusland, dog ikke afvisning af forhandlinger. Italien og Frankrig er begge med i G7. 

Share This