Urolighederne i Frankrig, det sidste udkald for Europa

Illustrationsfoto: Mikael Marguerie

Af Ota Tiefenböck

EU: Franskmænd er utilfredse med stigende leveomkostninger og deres præsident, som vil indføre nye afgifter og forringe især de almindelige menneskers levestandard. Begivenhederne i Frankrig minder mig især om to ting. Den ene af dem er, at monsieur Macron burde rette blikket mod sig selv og koncentrere sig om at få det franske samfund til at fungere og ikke hele tiden belære andre.

Den anden, som er langt vigtigere og formentlig vil få indflydelse på hele Europas udvikling, er at europæerne ser ud til at have fået nok af de europæiske politikers forestillinger om en globaliseret verden og konstante stræben efter økonomisk vækst. Den materialisme, som efterhånden har bredt sig i hele Europa, hvor mere eller mindre alt handler om at skabe profit og hvor nogle ganske få bliver rigere og rigere, mens andre har problemer med at klare ganske almindelige leveomkostninger.

Europa er mere eller mindre konstant i økonomisk vækst, men vi oplever, at ejendomspriserne og huslejer stiger og stiger og ikke er til betale for almindelige arbejdende mennesker og da slet ikke for vores børn. Vi oplever nedskæringer på mere eller mindre alt, fra kultur til sundhedsudgifter. Vi ser vores børn arbejde gratis i diverse “praktik-stillinger” for at få det rette CV og en chance for at få en plads blandt de udvalgte. Vi ser udlændinge fra fattigere lande, hvis arbejdskraft bliver udnyttet, mens deres egne lande bliver fattigere og har svært ved at fungere. Vi bliver konstant bombarderet med åndsvage kampagner á la Black Friday, hvis eneste formål er at få os til at forbruge mere og mere og blive dummere og dummere. Vi ser de højestlønnedes lønninger og diverse gyldne håndtryk blive højere og højere. Vi ser store multinationale selskaber, som har udkonkurreret de lokale butikker og gjort bybilledet ens, uanset om vi befinder os i Paris, København, Prag eller Budapest. Jeg kunne blive ved.

Det er en udvikling de færreste af os har ønsket. Vi kan købe mange varer billigere, end vi har kunnet tidligere, men når vi alligevel skal kompensere for de store multinationale selskabers manglende skattebetalinger med nye nye afgifter og skatter, er vi da kommet lige vidt. De skatteindtægter som mangler i statskasserne rundt omkring, kan nemlig ikke komme andre steder fra end fra middelklassen.

Det burde efterhånden gå op for de europæiske politikere, at hovedparten af den europæiske befolkning ikke ønsker denne udvikling. Et globaliseret Europa, som har udvisket de nationale grænser, historie og kultur og som kun er optaget af forbrug og materialisme. Et Europa, som har åbnet grænserne fordi politikerne er klar over, at den økonomiske vækst kun kan fastholdes med arbejdskraft udefra. Det er ved at blive det sidste udkald. Urolighederne i Frankrig får forhåbentligt de europæiske politikere til at vågne op inden det er for sent.

Share This