Unge serbere fortsætter at demonstrere mod Vucic
Serbien: Demonstrationerne i Serbien, som har stået på siden landets premierminister Aleksandar Vucic med overvældende flertal blev valgt til Serbiens præsident, fortsætter også i dag. Dagens demonstration vil blive afholdt foran Nationalforsamlingen i Beograd klokken 18.
“Vi stopper ikke før vores stemme bliver så høj, så det kan høres over hele Serbien og vil blive hørt, skriver Facebook gruppen Protiv Diktature på Facebook.
Gruppen opfordrer til afholdelse af demonstrationer i andre serbiske byer.
“Husk at de vil forsøge at skræmme os og hindre vores frie udtryk mod diktatur og tyranni, skriver gruppen endvidere og opfordrer blandt andet til at de demonstrerende bevarer roen i tilfælde af politi indgriben og afholder sig fra at anvende vold. Demonstrationerne har til trods for de har stået på siden 2. april kun fået begrænset omtale i den serbiske presse.
Serbiens præsident Aleksandar Vucic har foreløbigt opfordret demonstranterne til at fortsætte deres protester.
“Borgerne må forstå, at statens opgave ved protester er at respektere minoriteterne og deres politiske vilje, siger Aleksandar Vucic. ota