Ungarske lærerer strejker for bedre arbejdsvilkår

Ungarns hovedstad Budapest Foto. Ota Tiefenböck

Ungarns hovedstad Budapest Foto. Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Ungarn: I flere uger har den ungarske regering og lærernes strejkekomite forhandlet, men indtil videre uden at nå et resultat, om end parterne er blevet enige på visse områder.

Striden drejer sig om bl.a. det arbejde, som lærerne som minimum skal udføre her den 20. april, hvor lærerne har varslet en landsdækkende strejke og opfordrer til en fem minutters generalstrejke for at presse myndighederne.

Forud herfor blev iværksat en ”advarselsstrejke” fredag. Striden står om arbejdstidens længde, lærernes arbejdsbyrde, de administrative forpligtelser, lønnen, valget af lærebøger samt læreruddannelserne.

At dømme efter meningsmålingerne bakkes lærernes krav op af en stor del af befolkningen, og strejkerne kan sprede sig. Postarbejderne har også nedsat en strejkekomite og stillet krav om bedre løn og arbejdsforhold.

Eksperter mener samstemmende, at freden på arbejdsmarkedet er truet, i hvert fald indtil videre.

Share This