Ungarsk oppositionsleder initierer underskriftsindsamling imod valgret for ungarere i udlandet

Ferenc Gyurcsany Foto: Adam Csaba Szegvari

Ungarn: Ungarns ekspremierminister og oppositionsleder Ferenc Gyurcsány har taget initiativ til en underskriftsindsamling imod udenlandske ungarers valgret i Ungarn. 69.000 har skrevet under i løbet af initiativets første uge, siger Ferenc Gyurcsány til HirTV.

Ungarske statsborgere som ikke har bopæl i Ungarn, skal ifølge Ferenc Gyurcsány ikke have valgret i Ungarn, sådan som det har været muligt siden 2014, hvor landets regerende parti Fidesz ændrede den ungarske valglov.

“De er naturligvis i deres bedste ret til at have en holdning, men det må være os, der bor har, der bestemmer, siger Ferenc Gyurcsány.

Antallet af ungarske statsborgere vokser med raketfart. Siden det ungarske regerende parti Fidesz i 2011 vedtog en lov, som giver ungarere boende i udlandet mulighed for at få ungarsk statsborgerskab er 950.000 etniske ungarere bosidende i udlandet blevet ungarske statsborgere. Ungarske myndigheder forventer, at antallet vil nå op på en million i 2018. ota

Share This