UNGARNS HØJREDREJNING FORTSÆTTER–DEL 2

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Det nyligt afholdte parlamentsvalg i Ungarn giver fire år mere til Viktor Orbán og partiet Fidesz, og dermed en politisk linje præget af national-konservativ politik og euroskepticisme.

Analyse af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, Syddansk Universitet

 

Ungarn: Orbán kom straks efter valget i 2010 ud i stormvejr. Han sikrede sig med 53 procent af stemmerne mere end totredjedele af pladserne i parlamentet eller nok til at ændre grundloven og omgå de mange ”kardinallove”, som kræver mindst totredjedels flertal for at ændre. Det store flertal har Orbán benyttet flittigt, så flittigt at et totredjedels flertal ikke var så afgørende for partiet ved dette valg.

For ”revolutionen via stemmeurnerne” er i store træk set gennemført. Grundloven er blevet ændret ikke mindre end fem gange, antallet af pladser i parlamentet skåret ned til 200, og antallet af ”kardinallove” er sat op, sådan at Fidesz reelt har vetoret. Valgloven er blevet ændret, sådan at der nu kun er én valgomgang og med nye valgdistrikter. Medieloven blev ændret trods protester både hjemme og fra udlandet, mens retssystemet er ændret på flere områder. Nationalbankens uafhængighed er blevet sat på hård prøve, og den økonomiske politik blev ”uortodoks”, sådan at der på mange måder brydes med de krav, der er stillet fra EU og IMF, for eksempel når det gælder skat på virksomheder, nationalisering inden for pensionssystemet.

Familieydelserne er sat op, hvilket har bidraget til at vende en negativ demografisk udvikling. Finanspolitikken er blevet mindre stram, ligesom priser på for eksempel varme og el er sat ned. Den økonomiske vækst er for 2014 på beskedne 1-2 pct., måske lidt højere, hvilket dog ikke er værre, end før Fidesz kom til. Nok så vigtigt har Fidesz sat egne folk ind på nøgleposter i samfundet og på lange kontrakter. Skulle opposition være kommet til denne gang, havde Fidesz alene gennem stillingsbesættelserne sikret sig reel vetoret i forhold til den førte politik.

Frit men ikke fair
Oppositionen havde ikke de bedste vilkår under valgkampen. Valget er derfor med rette blevet kaldt ”frit men ikke fair”. Den ny valglov gav Fidesz et forspring på rundt regnet 300.000 stemmer i forhold til rent forholdstalsvalg. Fidesz har derudover, lyder det fra oppositionen, manipuleret valgkampen, for eksempel ved at gøre det næsten umuligt at reklamere i kommercielle medier og derudover gøre det svært for de politiske partier med det formål at bringe stemmeprocenten ned, hvilket skønnes at gavne Fidesz.

Valgprocenten blev 61 procent ikke et imponerende tal. Ungarere i udlandet havde ved valget ret til at stemme, og især ungarere bosiddende i nabostaterne stemte på Fidesz. Derfor havde netop disse normalt Fidesz-positive vælgere lettere ved at afgive deres stemme i forhold til for eksempel de Fidesz-kritiske. Overraskende var måske, at Fidesz fik meget høje stemmetal i områder med stor koncentration af romaer. Oppositionen var utilfreds med, at Viktor Orbán nægtede at stille op i TV-dueller med oppositionens ministerpræsidentkandidat Atilla Mesterhazy fra Socialistpartiet, men den slags adfærd er set andre steder.
At Orbán vandt valget skyldes også, at oppositionen ikke fremstod som et bæredygtigt alternativ for mange. Oppositionen har på grund af valgsystemet været tvunget til at samle sig i en fælles front (”Enhed”), men det kneb med fælles holdninger, når det gjaldt den politik, der skulle føres efter en eventuel valgsejr.
Det største enkeltparti efter valget var Socialistpartiet ledet af Atilla Mesterhazy. Gordon Bajnai’s ”Egyett 2014” (”Sammen 2014”), også en del af koalitionen, havde ikke samme tiltrækningskraft som Socialistpartiet. Socialistpartiet er dog bestemt ikke tilfreds med udfaldet af valget, og der har da også været forsøg på, at få formanden Atilla Mesterhazy afsat, indtil videre uden resultat. Et kursskifte er under alle omstændigheder en nødvendighed, hvis den politiske balance skal ændres ved næste valg. Lidt overraskende klarede miljøpartiet LMP, der stillede op selvstændigt, spærregrænsen.

Valget i Ungarn indvarslede stabilitet og kontinuitet, men ikke af den type, som var ønsket på forhånd i Bruxelles og Washington. ”Revolutionen via stemmeurnerne” er et overstået kapitel, nu gælder det frem for alt for Fidesz om at fastholde magten og stabilisere økonomien, gå fra ”revolution” til ”konsolidering”, om nødvendigt af en semi-autoritær type. Civilsamfundet og medierne har under de vilkår ikke lette vilkår. Ungarn er ikke Rusland eller Ukraine, Ungarn er medlem af EU! Men Ungarn er ikke det eneste land, der har ”ondt i demokratiet”. Faktisk er Orbán noget af et ikon for mange højre-nationale rundt om i Europa.

Jaroslaw Kaczynski i Polen beundrer ham for hans modstand mod Bruxelles, men han deler bestemt ikke Orbán’s ”beundring” for Putin. Læren er fra valget i Ungarn er, at de liberale og socialistiske partier og tilhængerne af europæisk integration bør stå samlet og præsentere vælgerne for attraktive gennemtænkte alternativer, ikke nødvendigvis ukritisk tilpasning til EU’s og IMFs krav. Orbán’s ønske er en ”stærk suveræn stat”, et nationalstaternes EU. Sker det ikke, har bløde og hårde populistiske partier og bevægelser gode muligheder. Nederlaget skyldes i høj grad også egne fejltagelser.
Ungarn og EU kommer til at leve med ”Orbanisme” i fire år mere. Det kan man beklage, men forhåbentlig også lære af. Læren fra Ungarn er, at politiske partier kun er en del af demokratiet, og at det civile samfund også et langt stykke kan være ucivilt. Det er fremgangen for partiet Jobbik ét af flere beviser på.

Share This