Ungarns højredrejning fortsætter–del 1

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Parlamentsbygningen i Budapest Foto: Ota Tiefenböck

Det nyligt afholdte parlamentsvalg i Ungarn giver fire år mere til Viktor Orbán og partiet Fidesz, og dermed en politisk linje præget af national-konservativ politik og euroskepticisme.

Analyse af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, Syddansk Universitet

Ungarn: Valget i Ungarn gav ikke uventet genvalg til Viktor Orbán og Fidesz, dog med et noget lavere stemmetal end i 2010, 44 procent mod 53 procent for fire år siden. Landets opposition gik frem, mens det yderliggående højreparti Jobbik fik endnu flere stemmer end i 2010, og opnåede en stemmeandel helt omkring de 20 procent.
Balancen i ungarsk politik er således stadig klart mod højre. Set fra Bruxelles er der ikke megen trøst at hente i resultaterne i Ungarn, for euroskeptikerne har et rigtig godt tag i vælgerne. Med 44 procent af stemmerne skaffede Fidesz sig endnu engang et totredjedels flertal i parlamentet. Det skyldes hovedsageligt den ny valgordning der, helt som planlagt, favoriserede det største parti, altså Orbán’s eget parti Fidesz. At få 70 procent af mandaterne med 44 procent af stemmerne er vist noget af en Europa-rekord. Den 6. maj samles det ny parlament for første gang, og herefter vil også den ny regering være på plads.

EU’s enfant terrible
Mens præsidentvalget i Slovakiet, set med Bruxelles-briller, var udramatisk, for så vidt som alle de førende kandidater var ”EU-venlige”, forholdt det sig anderledes med hensyn til valget i Ungarn. Viktor Orbán og hans parti Fidesz har siden partiets jordskredssejr ved valget i 2010 været en ”enfant terrible” i EU-sammenhæng. Orbán er tilhænger af nationalstaternes EU, ikke et overnationalt EU. Udtrykt med den polske politolog Radoslaw Markowskis ord, er Orban’s styrke, at han har et politisk projekt, som han agter at gennemføre fuldt ud, uden som så mange andre politikere at lade sig koste rundt i ringen af meningsmålingerne eller for den sags skyld EU og IMF. Det har heller ikke over de sidste fire år skortet på EU-skeptiske udfald fra regeringskontorerne i Budapest rettet mod EU-bureaukrater og liberale, grønne og socialister i EU parlamentet.

Orbán og Fidesz ønsker ikke en hård kurs fra EU’s side over for Rusland, men i det spørgsmål er Ungarn ikke alene. Orbán og national-konservative politikere i det hele taget, både de”bløde” og ”hårde” beundrer Putin, fordi national-konservative politikere er imod udhuling af nationalstaten, imod det liberale demokrati, som vi kender det og imod den fri markedsøkonomi. Også i det grundlæggende syn på etik og moral, eksempelvis homoseksuelles rettigheder, familien og religionens betydning, kan de følge Putin et pænt stykke. Under valgkampen slog Orbán på, at Rusland er et stort land med en anden kultur, der ikke kan styres efter det normsæt, der gælder i vores del af verden.

Vladimir Putin sendte da også hurtigt et lykønskningstelegram til Viktor Orbán, da valgresultatet forelå. I det hele taget har Orbán udbygget kontakterne mod øst, også til Kina. Han mener, at Europa og EU taber terræn i forhold til især Asien. Slovakiet, Bulgarien, Cypern og Grækenland, og et stykke også Italien og Spanien, ønsker på samme måde, som Ungarn, ikke en ny kold krig med russerne, og er bekymrede over udsigten til, at den økonomiske støtte til Ukraine skal tages fra EU penge, der før gik til dem selv eller til Nordafrika. For Ungarn gælder desuden, at omkring 80 procent af gassen kommer fra netop Rusland. Desuden har Putin og Orbán, for ikke så længe siden, indgået en gigantkontrakt på 10 milliarder euro  til bygning af to nye enheder ved atomkraftværket i Paks. Den kontrakt ønsker Viktor Orbán fastholdt uanset, at USA og andre lande i EU ønsker den droppet.

Anden del af Søren Riishøjs analyse følger i morgen

Share This