Ungarn og Orbán i modangreb: Der bruges dobbelte standarder

Viktor Orbán Foto: Elekes Andor

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ungarn: Zoltán Kovácz, statssekretær, beskylder i meget skarpe vendinger det vestlige liberale ”mainstream”, fx Bloomberg for udstrakt brug af brug dobbeltstandarder. Den ungarske lovgivning for bekæmpelse af corona epidemien skabte ny debat om Viktor Orbán og Ungarn, understreges i en artikel på websiden ”Hungary Matters” (30.4.20).

Zoltán Kovácz fremfører, at adskillige andre lande i Europa, ikke kun Ungarn, har indført ”state of emergency”, dvs. undtagelseslove til at bekæmpe af corona epidemien,, Ja, flere europæiske lande har givet deres regeringer flere beføjelser, end tilfældet er i Ungarn. I den forbindelse refererer han til Tyskland, Schweiz og Spanien.

Kritikerne glemmer også, at de ekstraordinære beføjelser til regeringen bakkes op af et stort flertal af den ungarske befolkning; 60 pct. mener, at de først skal ophøre, når pandemien er helt overstået. Kovácz henviser samtidig til udtalelser fra Ledia Lazeri, chef for WHO’s kontor i Budapest, hvori det siges, at regeringens indgreb over for pandemien har haft en positiv virkning.

Den ungarske lovgivning er også blevet mødt med skarpe protester i Europaparlamentet og en del politikere. Den måske skarpeste udmelding, skriver Mihai Varga fra Osteuropa-Institut der Freien Universität i Berlin (ZOiS spotlight 15/2020), er kommet fra Luxembourgs udenrigsminister Jean Asselborn, der kræver Ungarn ”i karantæne”. (Det er ikke første gang, at Jean Asselborn kritiserer Orban og Ungarn)

”Læs først lovteksten”, svarede Tamás Deutsch, parlamentsmedlem for Fidesz, kritikerne i parlamentet. De havde ikke gjort sig den ulejlighed at læse lovteksten, mente han. Ungarns justitsminister Judit Varga og udenrigsminister Péter Szijárto henviser til, at bestemmelserne om at kunne regere via dekreter er begrænset i tid og i omfang. Efter to uger skal lovene forlænges, hvilket i givet fald vil kræve 2/3 flertal i parlamentet. Fidesz har godt 2/3 flertal i det ungarske parlament.

De undtagelseslove der gælder corona-bekæmpelsen har, fortsætter Varga, en forløber tilbage i 2015-16 i forbindelse med lovindgreb for at få standset tilstrømningen af flygtninge og immigranter via Balkan ruten. Fidesz (og regeringen i Polen) ser kritikken som det ”liberale mainstreams” løbende kamp mod national-konservative i både det gamle og (især) det nye Europa, kampen for at fastholde og styrke nationalstaten og undgå unødig indblanding fra Bruxelles.

Udmeldinger fra Kommissionen peger også i retning af, at den ungarske lovgivning ikke er i strid med EU-retten. Som omtalt i mreast.dk har den ungarske regering krævet en undskyldning fra Donald Tusk, der har udtalt sig meget fordømmende om de ungarske anti-pandemi love. På facebook peger Péter Szijárto især på liberale, centrum-venstre og grønne partier rundt om i Europa.

Ligeledes Viktor Orbán kræver nu en undskyldning fra Donald Tusk. Orbán offentliggjorde mandag et åbent brev til Donald Tusk, hvor han betegner Tusks og de vestlige mediers kritik af Ungarn for det “grusomste og mest kyniske angreb” han nogensinde har oplevet, fordi det fandt sted, mens hans regering kæmpede for at redde folks liv. Han skriver også om “spredning af misinformation og løgne” om at det ungarske parlament er sat ud af kraft.

De europæiske kristelig-demokrater står splittet. Som sagt af Pawl Zerka fra den liberale tænketank ECFR er love om corona-bekæmpelse blevet til en kamp af ”narrativer” (”fortællinger”) om Europas fremtid, hvordan ”post-corona EU” skal se ud. I den forbindelse er liberale globalister lige nu i defensiven. 

Læs Viktor Orbáns brev til Donald Tusk.

Share This