Ungarn forlænger corona-restriktioner til marts

Den sydungarske by Pecs Foto: Ota Tiefenböck

Ungarn: Restriktioner i kampen mod coronavirus-pandemien vil fortsætte i Ungarn indtil 1. marts. Regeringen forlængede dem i sidste uge. Restriktionerne som gælder fra november var sat til ophør fra den 1. februar.

′′ Det er med ømt hjerte, at jeg måtte give eksperterne ret i, at hvis vi lempede forholdsreglerne for tidligt, ville alle indsatser i de sidste tre måneder være tabt,” sagde Ungarns premierminister Viktor Orbán i hans regelmæssige fredagsinterview i den ungarske radio. Han tilføjede, at når der er vacciner nok, så kommer Ungarn af med virussen, og økonomien vil komme i gang igen. Han beskrev vaccinering som et afgørende økonomisk spørgsmål.

I begyndelsen af interviewet sagde Orbán, at Ungarn ikke følger de internationale organisationers anbefalinger. 

“Epidemien bringer spørgsmål med sig, der er lokale, så det er nødvendigt at løse problemerne på nationalt plan” 

Han erkendte, at Ungarn opretholder hårde foranstaltninger på trods af forbedringer af statistikker: “I Vesteuropa besluttede flere lande at ændre foranstaltninger i forhold til situationen, i Ungarn lever vi i samme restriktioner fra november, siger Orbán.

Ungarn har de sidste dage registreret omkring 1000 til 1500 smittede med covid om dagen. Der bliver kun taget omkring 20.000 prøver dagligt. 3500 ungarere er indlagte på hospitaler med covid, da pandemien toppede var det 8000. 

Orbán kommenterede også den varslede åbning af restauranter og andre lignende forretninger i protest mod de restriktioner, der blev planlagt at ophøre den 1. februar. Han er ikke sympatisør for hård undertrykkelse af virksomhedsejernes handlinger, siger han. 

“Hvis det ikke er nødvendigt, skal det ikke gribes hårdt ind imod dem. Men vær venlige til at lade være med at åbne, fordi det kan sprede sygdommen, og mennesker vil dø på grund af epidemien. Han tilføjede dog, at der er bødestraf på op til en million forints for at overtræde regulativet.

Statsministeren vil selv vaccineres, når det bliver hans tur. Han stoler mest på den kinesiske vaccine fra Sinopharm, angiveligt fordi Kina har beskæftiget sig med covid i længst tid af alle lande i verden. I Ungarn er der mulighed for at vælge mellem vacciner og evt. “komme frem” på vaccinationslisten. Der er mangel på vacciner. 200.000 ungarere er blevet vaccineret med Pfizer og Moderna vacciner, mens 50.000 personer har modtaget anden dosis.

Den ungarske regering klager over EUs procedure for at sikre vaccineforsyning, og købte derfor 5 millioner vacciner (til vaccination af 2.5 millioner mennesker) fra det kinesiske firma Sinopharm. Vaccinen er udover Kina brugt i Serbien, Den Persiske Golf eller nogle lande i Sydamerika. 500.000 doser ankommer i februar. Russisk Sputnik V vaccine blev der købt 2 millioner stykker af ( til vaccinering af 1 million mennesker).

Ungarn har også ændret reglerne for godkendelse af vacciner: Enhver vaccine, der allerede er brugt til en million mennesker i tre verdens lande (en af dem skal være medlem eller kandidat til EU-medlemskab) kan bruges uden yderligere kontrol fra sundhedsmyndigheder.

Share This