Ungarn afviser at underskrive EU-Afrika aftale om migration: Den opfordrer til migration

Flygtninge i Ungarn i august 2015 Foto: Mstyslav Chernov

Ungarn/EU: Ungarn er det eneste EU land, som afviste at skrive under på en deklaration om migration indgået mellem EU og de afrikanske lande på en konference i Marrakesh onsdag, skriver blandt andet Visegrad Group på sit website.

Deklarationen, også kaldt Rabat Processen, blev vedtaget i 2006 for at etablere rammerne for migration og udvikling i Vestafrika, men dens udvidelse onsdag har ifølge den ungarske udenrigsminister Peter Szijjarto fjernet deklarationen fra sin oprindelige idé og er blevet en erklæring, som indirekte opfordrer og inspirerer til migration.

“Erklæringen vedtaget i Marrekesh i Rabat Process aftalen vil kunne føre til en ny migrationsbølge. Det er grunden til at Ungarn afviste at deltage i denne politiske deklaration, begrunder Péter Szijjártó ungarernes standpunkt på den ungarske regerings website.

Han mener, at slutdokumentet ikke ser migration som et problem, men derimod betegner den som en positiv proces.

“Erklæringen vedtaget på mødet med deltagelse af 31 europæiske og 26 afrikanske lande, betegner migration som en positiv proces, der skal tilskyndes. Det er planen, at der skal åbnes nye migrationskanaler, og indvandrere ikke skal differentieres ud fra deres juridiske status, begrunder Péter Szijjártó. ota

Du kan læse Marrakesh erklæringen her.

Share This