Ultranationalister danner protestlejr på Maidan i Kijev

Maidan i marts 2014 Foto: Ota Tiefenböck

Maidan i marts 2014 Foto: Ota Tiefenböck

Ukraine: Den ultranationalistiske bevægelse ”De Revolutionerende Højre Kræfter” har slået sig ned på Uafhængighedspladsen i Kijev og ifølge egne ord åbnet ”en anden front” mod landets regering, udover den Ukraine allerede har i Østukraine. Det skriver Kyiv Post.Ifølge Kyiv Post har bevægelsen foreløbigt rejst omkring 10 telte på pladsen og indrettet et hovedkvarter i det nærliggende hotel Kozatsky. Bevægelsen forlanger, at præsidenten og regeringen træder tilbage, at der bliver udskrevet undtagelsestilstand samt, at våbenhvileaftalen i Minsk bliver trukket tilbage.

”Vi har besluttet at mødes på Maidan og begynde revoutionens næste kapitel, fordi vi mener, at revolutionen ikke er afsluttet, siger Talsmand for gruppen, Igor Gromov til Kyiv Post.

Bevægelsen er opstået ud af enkelte medlemmer af den ultranationalistiske organisation Højre Sektor, veteraner fra Aidar og UNA-UNSO frivillige bataljoner samt andre ultranationalistiske organisationer, og angiveligt tæller i alt omkring 1000 personer.

Læs eventuelt vores analyse af situationen i Ukraine her. ota

Share This