Ukrainske gæstearbejdere redder Polens økonomi
Ukraine/Polen: Omkring en million ukrainere arbejder i Polen og erstatter de omkring to millioner polske arbejdere, som er taget til Storbritannien og andre EU lande, skriver polske og tyske medier.
“Uden ukrainere vil vores økonomi være på katastrofekurs, siger formand for Polsk Arbejdsgiverforening, Cezary Kazmierczak.
Ukrainere arbejder i fag, hvor der er mangel på arbejdskraft og fag, som polakker ikke er interesseret i, typisk bygningsarbejde og landbrug, dvs. arbejdsopgaver, som polske gæstearbejdere ofte udfører i andre EU lande til højere løn, end de kan få i Polen.
De mange ukrainske gæstearbejdere i Polen er ifølge Cezary Kazmierczak en stor gevinst for polske virksomheder, da de udfører deres arbejde godt og generelt falder nemt til i Polen.
Polske arbejdsmarkedseksperter advarer dog, at ukrainske arbejdere vil, efter at landet har fået bevilget en visumfri ordning med EU, formentlig begynde at se sig om efter bedre lønninger end i Polen, hvor lønningerne fortsat ligger i bund sammenlignet med andre EU lande. ota