Ukrainsk engelsksproget blad lukker og genopstår i ny version

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Alle der har fulgt med i, hvad der sker Ukraine har formentlig på et eller andet tidspunkt læst engelsk-sprogede ”Kyiv Post”. Nu er det slut, i hvert fald indtil videre. Alle 50 journalister ansatte er blevet fyret med øjeblikkelig virkning og under protest. Det skriver ukrainske og polske medier.

Ejeren af ”Kyiv Post” er oligarken Adnan Kivan, der skulle være god for en formue på 242 mio. dollar. Han købte bladet for tre år siden, investerede mange penge og styrkede antallet af korrespondenter i udlandet. Men han kom, som andre, i konflikt med præsident Volodymyr Zelensky. Det er ikke første gang, det er sket.

Bladet har fulgt sin egen selvstændige linje. Kivan siger, at bladet måske genopstår i ny skikkelse og mere ”ydmyg” over for præsidenten. Zelensky har inden for de sidste måneder også grebet ind over for flere andre medier. Tidligere præsident og oligark Petro Porosjenko har følt sig tvunget til at lukke to TV-kanaler. Han beklagede i den forbindelse den forstærkede medie-censur i landet.

Kyiv Post behøver dog ikke vente på, at Adnan Kivan genopliver bladet. Mandag meddelte journalister fyret fra Kyiv Post lancerer Kyiv, at de har grundlagt et nyt medie med navnet Kyiv Independent.

“Ukraine har brug for journalistik af højeste kvalitet på engelsk, og vores læsere har brug for en ressource, de kan stole på,” skriver journalisterne på Twitter.

De nye love der rettet mod landets oligarker er måske i virkeligheden et middel til at styrke Zelensky’s egen position. Kritikere mener, at Ukraine bevæger sig i  en autoritær retning. Flere erklærede pro-russiske TV-kanaler er også blevet tvunget til at lukke. På ”Journalister uden Grænsers” skala over mediefrihed er Ukraine placeret på 97. pladsen.

Share This