Ukraines økonomi og behovet for mere støtte fra Vesten

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Vestlige lande yder som bekendt stor våbenhjælp og optræning af det ukrainske militær. Men Ukraine skal også have omfattende bistand for at undgå regulær økonomisk nedsmeltning. Som beskrevet i mreast.dk kan landets bruttonationalprodukt (BNP) iflg. Verdensbankens beregninger meget vel falde med ikke mindre end 45 pct. i 2022.

Underskuddet på statens finanser nåede i efteråret 2022 op over 38 mia. dollar og uden udsigt til at blive mindre foreløbigt. Hvordan det store underskud skal dækkes, blev diskuteret på en konference for nylig i Kiev. Krigsobligationer udstedes ikke længere. Iflg. fra ministerpræsident Denys Smykkhal må EU inden årets udgang yde 8 mia. dollar, 4.5 mia. skal efter planen komme fra USA og 12 mia. fra Den Internationale Valutafond (IMF). Står det til Ukraines regering må EU i det kommende år, i 2023 yde 12 mia. dollar mia. hver måned. USA skal bidrage med 1.5 mia. månedligt og IMF med sammenlagt 12 mia.

Arbejdsløsheden i Ukraine er som følge af krigen vokset til mindst 35 pct. svarende til 5.2 mio mennesker. ILO (”International Labor Organisation”) har sat tallet endnu højere, til 4.8 mio. Det nøjagtige tal er af gode grunde umuligt at fastlægge. Kun få i Ukraine er registret arbejdsløse. En tredjedel af ukrainere i 18-60 års aldersgruppen skønnes at arbejde i den uformelle økonomi, skyggeøkonomien.

I den centrale og vestlige del af landet er flest i beskæftigelse, for en stor del i hotel og restaurationsbranchen. Zelensky har efter anbefalinger fra IMF og vestlige regeringer igangsat et privatiseringsprogram. Men det er meget svært at få solgt store virksomheder, så længe krigen varer. 3.500 mindre virksomheder er også på listen over virksomheder til salg, af dem er 1800 erklæret konkurs eller ”ikke-fungerende”. De er lettere at sælge. Det blev på konferencen i Kiev i øvrigt oplyst, at Den Internationale Valutafond (IMF) overvejer at få fast repræsentation i Kiev.