Ukraines nye sikkerhedsstrategi, ”små alliancer” frem for fuldt NATO medlemskab

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Ukraine bliver ikke fuldgyldigt medlem af NATO foreløbigt uanset NATOs såkaldte ”åbne dør” politik. Derfor har regeringen i Kiev valgt en anden strategi, at indgå mindre sikkerhedspagter, små alliancer med andre helst større lande, Storbritannien, Polen og Tyrkiet. Det skriver ”Politico” (5.2.2022) i en analyse.

I sidste uge var Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan på besøg i Kijev og overværede militærparader. Her blev meddelt, at Tyrkiet vil sende bevæbnede, langtrækkende Bayraktar droner, til Ukraine, et magtfuldt våben. En drone fabrik vil måske blive opført i Ukraine med hjælp fra Tyrkiet. Droner fra Tyrkiet blev brugt af Aserbajdsjan og med stor effekt, Tyrkiets allierede, under krigen med Armenien om Nagorno-Karabakh i 2020.

Aftalen mellem Tyrkiet og Ukraine er ikke uventet blevet taget ilde op i Moskva. Erdogan vil dog gerne fortsat være på talefod med Rusland. Han opfordrer både Rusland og Ukraine til at udvise tilbageholdenhed (”restraint”), forhandle og overholde international lov. Som Sortehavsland er han ikke interesseret i åben krig, men med aftalerne med Ukraine vil Tyrkiet afbalancere Ruslands magt i regionen. Erdogan mødes formentlig inden ret længe med Putin for at forsøge at rede trådene ud. Tyrkiet har ben i begge lejre, har sågar købt militært isenkram i Rusland. Erdogan ønsker at optræde som mægler for at få neddæmpet konflikten mellem Kijev og Moskva, men får næppe tildelt den rolle, i hvert fald ikke formelt. 

Aftalerne med Tyrkiet er blot én ud af en bred vifte af aftaler med Ukraine venligsindede lande, herunder Danmark. En stribe vestlige ledere har som bekendt besøgt Ukraine i de sidste uger og udtrykt deres støtte. 5. februar besøgte udenrigsministrene fra Slovakiet, Tjekkiet og Østrig frontlinjen i Donbas. Inden Erdogans besøg var også der blevet indgået et partnerskab mellem Storbritannien, Polen og Ukraine.  Aftalerne, siges det i analysen, skal mindske bekymringerne for andre landes, især Tysklands, Frankrigs og Ungarns ret forsigtige linje over for Rusland.

Men kan Ukraine stole på sine nye allierede? At dømme efter meningsmålinger refereret i det polske ”Polityka” (6.2022) er kun hver tredje polak villig til at gå i krig for at ”forsvare fædrelandet”, i Storbritannien er tallet endnu lavere, på blot 27 pct. og i Tyskland helt nede på 18 pct. Polen vil være frontliniestat, skulle det komme til åben krig mellem Rusland og Ukraine og med katastrofale følger af krigen humanitært og økonomisk. Iflg. Ukraines udenrigsminister Dmitro Kuleba er ”små alliancer” med udvalgte lande en integreret del af Ukraines nye pro-aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den bringer Ukraine større sikkerhed, når et fuldt NATO medlemskab ikke er muligt.