Ukraines frivillig-bataljoner, de uformelle magthavere

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU 

Ukraine: Ukraine er i den videnskabelige jargon blevet betegnet som et ”quasi-kleptokratisk autarki” og som en ”failing” stat, hvilket for en stor del skyldes oligarkernes og frivillig-bataljonernes meget stærke uformelle magt.

Og netop frivillig-bataljonerne er genstand for en særlig analyse i det tyske ”Ukraine-analysen” nr. 205, 2018. Frivillig-bataljonerne, der formelt kaldes de ”territoriale forsvarsbataljoner”, blev oprettet tilbage i foråret 2014 som forløbere for Anti-Terror Operationsstyrkerne (ATO), der har bekæmpet separatisterne i Donbas-regionen. I 2017 var der i alt 22 aktive frivillig-bataljoner.

Takket være ekstern finansiering, der typisk stammer fra rige oligarker samt udvikling af egen logistik og administration og egen rekruttering af medlemmer har de evnet at opretholde en distance til staten. Flere har, takket være medlemskab af parlamentet, opnået immunitet, derudover engageret sig i illegale forretningsaktiviteter og ad den vej optrådt som uformelle magthavere. Ad den vej har de et langt stykke været i stand til at bryde statens voldsmonopol og bidrage til at få skabt en ”failing” stat.

Adskillige gange har de anklaget myndighederne for korruption og for at svigte nationale interesser, og ofte sker det via voldelige aktioner. De bekæmpede også ihærdigt den decentraliseringslov, der efter planen skulle give områder i Donbas autonomi-status. Senere, i 2015 kom det til væbnede sammenstød mellem bevæbnede højreekstremister og politiet i den vestukrainske by Mukatsjeve.

Bedst kendt i offentligheden er bataljonerne Azov, Højre Sektor, Ajdar, Donbass og Dniepro-1, der alle ved valget i 2014 fik deres ledere valgt ind i parlamentet. Azov og denne bataljons ”nationale milits” patruljerer i byerne, agerer politi, ødelægger roma-bopladser og angriber homofile og menneskeretsaktivister.

Attentatet på den russiske menneskeretsaktivist og journalist Arkady Babtjenko i maj 2018 skulle have været udført at et tidligere bataljonsmedlem. I 2018 alene har frivillig-bataljonerne gennemført mindst 20 alvorlige angreb på mindretallene. Mod betaling gennemføres der lejemord, for denne ”tjenesteydelse” opkræves der typisk omkring 1.000 dollar. Der er også oprettet vagtkorps, der presser virksomheder og forretninger til at give beskyttelsespenge.

Kort sagt, frivillig-bataljonerne udgør en uheldig ”tredje kraft”, en bro mellem regeringen og uformelle netværk af oligarkerne og gangstere. De ønsker ikke en stærk stat, heller ikke ”rule of law” og lav korruption, for de lever godt under det nuværende ”kleptokratiske quasi-autoritære” system.