Ukraines ambassadør i Berlin kvajer sig igen
Af Michael Skovgaard
Ukraine: Ukraines ambassadør i Tyskland Andrij Melnyk har for tredje gang optrådt uheldigt, og for tredje gang bliver han undsagt af Kiev.
Melnyk gjorde sig første gang bemærket i en tv-debat, hvor han skarpt kritiserede Tysklands tøven med at levere våben. Senere kaldte han kansler Scholz for en „fornærmet leverpølse“. Begge gange beklagede Kiev Melnyks udtalelser.
Nu har Melnyk i et interview forsvaret den tidligere ukrainske nationalistleder Stepan Bandera og kaldt denne en helt, og igen har Kiev meddelt, at udtalelsen står for Melnyks egen regning.
Trods beviser på nationalistbevægelsen OUN‘s massemord og udryddelse af civile under 2. Verdenskrig, hævdede Melnyk, at Bandera ikke stod bag massemord. Og Bandera skulle heller ikke have deltaget i Holocaust. Ifølge Melnyk er det russisk propaganda. Det er ikke blevet bevist.
Melnyk dementerede også, at Bandera skulle have samarbejdet med nazisterne. Bandera var ideologisk leder af den yderligtgående fløj af Organisatioen af Ukraiske Nationalister (OUN). I 1943 var partisaner i det vestlige Ukraine ansvarlige for etnisk betingede deportationerer, hvorunder titusindvis af polske civile blev myrdet. Bandera sad selv i KZ-lejren Sachsenhausen fra 1941-1944. Efter krigen tog han til Tyskland, hvor han blev likvideret af KGB i 1959.
Angående spørgsmålet om mordene på de polske civile sagde Melnyk, at mindst lige så mange ukrainere blev dræbt af polakker i sin tid, og at Polen unødigt bedriver politisk propaganda.
Under interviewet citerede jounalisten en løbeseddel, som Bandera i sin tid skulle have uddelt. Teksten lød: „Moskovitter, Polen og Ungarn og jøderne er dine fjender. De skal udryddes!“ Melnyk sagde, at det kendte han ikke noget til, og han nægtede fortsat at tage afstand fra sine udtalelser.
Ukraine-specialisten Franziska Davies skrev følgende på Twitter: „Nok kan man ikke bevise, at Bandera personligt var massemorder, da han sad i KZ-lejren. Men han var en central figur i OUN. Og selv om mange nazister ikke personligt udryddede jøder og andre, var de stadig massemordere.“
Melnyk er især blevet skarpt kritiseret af Polen, og den polske udenrigsminister Zbigniew Rau var i kontakt med Ukraines udenrigsministerium, som derefter erklærede, at man ikke deler Melnyks opfattelse.
Melnyks første provokation kom allerede i 2015, da han lagde blomster ved Banderas grav i München. Ambassadøren står ikke alene med sin dyrkelse af Bandera som helt. Mange ukrainere ser ham som forbillede og nationalhelt i forbindelse med kampen for uafhængighed af Sovjetunionen, selv om han åbenlyst sympatiserede med fascismen og nazismen.
Men dermed er Melnyk ved at blive et reelt problem, da hans holdning er vand på Putins mølle. Rusland hævder som bekendt, at Ukraine skal renses for nazister. Og hvis en ukrainsk ambassadør støtter en ukrainsk folkehelt, som i sin tid støttede nazisterne og Holocaust, kan det tolkes derhen, at russerne til en vis grad har ret.
Samtidig har Melnyks udtalelse skabt problemer i forhold til Polen, som er en af Ukraines vigtigste partnere i den nuværende konflikt.
Og lige nu breder ringene sig i vandet. Israels ambassade i Berlin skrev følgende på Twitter: „Ambassadørens (Melnyk) udtalelser undergraver ikke blot de værdier, vi alle værdsætter og tror på. De undergraver også det modige ukrainske folks kamp for at leve med fred og demokratiske værdier.“