Ukraine under Zelenskij, en status

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Politik i Ukraine er i højeste grad konfrontatorisk. Hvad den ene lejr kalder en ”sejr”, kalder den anden lejr ”forræderi”. Det skriver Oleksander Ivaniuk i en reportage fra Kiev for det polske ”Polityka” (38.2019). Ét af mange eksempler herpå er fangeudvekslingen for nylig mellem Rusland og Ukraine, formidlet af nyvalgte præsident Zelenskij og hans folk. Er det en sejr – eller ikke?

Aftalen har delt vandene i Ukraine, men er blevet godt modtaget i de fleste vestlige lande. Donald Trump skrev på twitter, at aftalen forhåbentlig kun er et første skridt mod et bedre forhold mellem Ukraine og Rusland. Frankrigs Emmanuel Macron glædede sig også. Det er ingen hemmelighed, at Macron ønsker Rusland med i et nyt sikkerhedssystem for Europa og har talt med Putin om det flere gange. 

Mange nye politisk uerfarne er kommet til efter valget af Zelenskij, men flere gamle politikere har overlevet. Chefen for hans kontor er Andrij Bohdan, hans stedfortræder Sergej Trofimov. Bohdan er tidligere advokat for oligarken Igor Kolomojski, der støttede Zelenskij og for nylig er vendt tilbage til Ukraine. Sidst i august præsenterede Zelenskij sit program i form af en større lovpakke, der spænder fra forandringer af de statslige institutioner, over privatiseringer og friere køb og salg af landbrugsjord til nye toldregler. Lønnen for parlamentarikerne er blevet sat til, hvad der svarer til 4.000 danske kroner om måneden. Og de valgtes parlamentariske immunitet kan nu hurtigere ophæves.  

Flere nære venner af Zelenskij er med i hans inderkreds, eksempelvis Sergej Sjefir og Andrej Jermak. Zelenskij ønsker et disciplineret og svækket parlament og en regering, der følger ham i alt. Derfor, skriver Ivanuk, udnævnte han den kun 35-årige jura-uddannede Oleksej Honczaruk som ministerpræsident. Han arbejdede tidligere på hans kontor. Det var i sin tid chefen Andrij Bohdan, som opdagede ham.

Hanczaruk forsøgte tidligere at komme i parlamentet via partiet ”Folkets Kraft”, men partiet klarede ikke spærregrænsen. Overraskende har Zelenskij valgt at holde fast på Arsen Avakov som indenrigsminister. Det kan skyldes, at Avakov bidrog til at sikre Porosjenko’s ”fredelige” afgang som præsident. Han opfordrede Porosjenko til ikke at manipulere med valgresultaterne for at undgå at Zelenskij blev valgt. Avakov opbyggede som indenrigsminister paramilitære enheder, som ofte marcherer igennem Kijevs gader og fremstår som ”sikkerhedens vogtere”.

Nu følger Avakov anvisningerne fra Zelenskij, selv i spørgsmålet om magtforholdet mellem parlament og præsident. Før ønskede Avakov et styrket parlament, men det går ikke under Zelenskij. Zelenskij har sagt, at Avakov er indenrigsminister midlertidigt,- at det holder er ikke sikkert.

I den ny regering finder vi også tidligere finansminister Oksan Markarov. Han har fastholdt jobbet, formentlig fordi han har stået for forhandlingerne med Den Internationale Valutafond (IMF). Det rygtes, at tidligere ministerpræsident Volodymyr Hrojsman også fik tilbudt en ministerpost, men at han afviste. Ny udenrigsminister Vadym Prystajko har en længere diplomatisk karriere bag sig og i flere år ihærdigt har kæmpet for, at Ukraine kommer nærmere medlemskab af såvel EU som NATO.

Zelenskij og den ny regering lægger op til en mere liberal økonomisk politik. Men, som sagt af Penta Fesenko fra Center for Forskning i Politik, det bliver svært. Problemet er, siger hun, at Ukraine selv er antilliberalt, og det gør opgaven ekstra vanskelig. Èt eksempel er den omtalte plan om liberalisering af køb og salg af landbrugsjord og planerne om flere privatiseringer. Begge dele kræves af IMF for at yde Ukraine lån. Men lader de love sig overhovedet gennemføre?

Iflg. meningsmålinger bliver den ny regering positivt modtaget, af godt 70 pct. af de adspurgte i meningsmålingen. Fesenko siger også, at den ny præsident af natur er utålmodig og med stærkt temperament, ganske som da han var forretningsmand. Der skal handles hurtigt og disciplineret. Procedurerne for at fratage parlamentsmedlemmer deres mandat grundet ”forkert adfærd” skal forenkles.

Iøjnefaldende har været Zelensky’s udnævnelser til vigtige poster inden for retssystemet og bekæmpelse af korruption. Han har bragt Nationalgarden ind under egen kontrol, hvilket svækker Avakov. Han vil også opløse den centrale valgkommission og overvejer at gennemføre lokalvalg før tid. Nogle mener, at Zelenskij udviser autoritære holdninger, andre er mere forsigtige i deres vurderinger.

Og så er der det store spørgsmål om forholdet til Rusland. Fred med Rusland, siger Ivaniuk, nødvendigvis må tage udgangspunkt i ”Steinmeir formularen”, opkaldt efter Tysklands præsident, som har en del lighed med Minsk II aftalen.

Den siger, at der først skal afholdes nye valg i Donbas, næste skridt er autonomi for regionen, sidste skridt at Rusland trækker sig helt ud af Donbas. Porosjenko var imod ”Steinmeir-formularen” trods presset fra Vesten om at sige ja. Men hvad gør Zelenskij? Han er i en svær situation, for at sige det mildt. Zelenskij selv har sagt, at er rede til at forhandle og få afsluttet krigen i Donbas. Han har som sagt fået formidlet aftalen om fangeudveksling.