Ukraine – status for 2025 og hvad venter i 2026?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Årsskiftet er typisk det tidspunkt, hvor der gøres status over året, der gik, og ses frem mod det nye. Her i Europa er der naturligt nok i særlig grad fokus på krigen i Ukraine. I mediet Kyiv Independent giver seks journalister deres bud.

2025 blev året, hvor USA indledte fredsforhandlinger med Rusland uden om Europa – og et pænt stykke ad vejen også uden om Ukraine. Rusland rykkede militært frem i det nordlige, østlige og sydlige Ukraine. Ukraine stod dermed over for nye og alvorlige udfordringer diplomatisk, politisk og i høj grad også militært. De seks adspurgte journalister, hvoraf flere er såkaldte “desk”-reportere, ser frem mod et 2026, der næppe bliver mindre turbulent end 2025 – måske tværtimod. Korruptionsskandaler vil vi med stor sandsynlighed også opleve i Ukraine i det kommende år, muligvis i endnu større omfang. Et af de helt store spørgsmål er, om der bliver afholdt præsidentvalg, parlamentsvalg og måske også en folkeafstemning om en mulig fredsaftale. Reelle valg vil forudsætte en varig våbenhvile. Kateryna Demisova mener – i lighed med andre – at valg tidligst kan finde sted i sidste del af 2026. Under alle omstændigheder bliver de svære at gennemføre, krig eller ej.

Sociale platforme som TikTok og Telegram vil i givet fald få stor betydning, da valgkampe kun i begrænset omfang kan gennemføres fysisk. Soldater og krigsveteraner vil helt sikkert tage aktiv del i valgene, ligesom tidligere prorussiske politikere formentlig vil forsøge at føre sig frem som fredsmagere. Konfrontationerne i parlamentet vil uden tvivl tage til, i takt med at et valg nærmer sig. Zelenskyjs parti vil med stor sandsynlighed miste sit flertal. Desk-reporteren Martin Fornusek mener også, at krigen vil fortsætte et godt stykke ind i 2026. USA kan blive trætte af krigen og derfor trække sig helt tilbage – også som fredsmægler. Zelenskyjs besøg hos Trump i Florida i december og de efterfølgende telefonsamtaler med europæiske ledere og med Putin bragte, som omtalt i Mreast.dk, ikke freden nærmere.

Trumps fredsplaner kan fortsat være uacceptable for Ukraine og/eller Rusland. Det kan betyde, at spørgsmålet om fred eller fortsat krig reelt overlades til europæerne. Og EU har det svært. Unionen har hverken kunnet enes om konfiskation af russiske indeståender i vestlige banker eller om Mercosur-aftalen med latinamerikanske lande. EU vil næppe heller i 2026 optræde samlet, men snarere bestå af forskellige “coalitions of the willing”.

I de seneste fredsudspil fra Trump tales der ikke om tilbagetrækning af ukrainske styrker fra Donbas, men i stedet om oprettelse af demilitariserede zoner og om sikkerhedsgarantier – dog uden løfter om et snarligt ukrainsk medlemskab af NATO. Antallet af ukrainske militære styrker er øget til omkring 800.000. Det burde være tilstrækkeligt, men samtidig har Ukraine meget store problemer med at rekruttere nyt personel.

Midtvejsvalget i USA kan også få stor betydning, især hvis Demokraterne – som står for en hårdere linje over for Rusland – får fremgang. Der skal afholdes valg i Ungarn i april, og det imødeses med stor spænding i Moskva, Bruxelles og Washington. Protestdemokratiet kan blive yderligere forstærket i Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Om Friedrich Merz’ aktivisme og satsning på en “pax Germanica” holder hele 2026 ud, er – som tidligere analyseret i mediet Othernews – tvivlsomt.

Business-reporteren Dominic Culverwell kommer i den omtalte artikel i Kyiv Independent ind på de økonomiske aspekter, herunder fremtiden for aftalen mellem Trump og Zelenskyj om udvinding af sjældne metaller og etableringen af en ny Reconstruction Investment Fund. Aftalen blev indgået i april 2025 og skal efter planen træde i kraft i begyndelsen af 2026. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) har også været involveret.

Situationen på slagmarken og nye korruptionsskandaler kan dog blive en uovervindelig økonomisk barriere. Det bliver afgørende at få (gen)etableret Ukraines energiforsyning, som i 2025 blev hårdt ramt af russiske droneangreb. Om kravet om etablering af et særligt krigsforbrydertribunal lader sig gennemføre, er tvivlsomt. Ligeledes er det uklart, om Zelensky vil søge genvalg.

Nogle – blandt andet Ben Aris i en artikel i Intellinews (26.12.2025) – mener, at Putin muligvis kan vælge at trække sig tilbage for dermed at åbne for en fredsaftale, der ikke indebærer en russisk sejr. Han kunne i så fald overlade posten til en efterfølger, eksempelvis den tidligere vice-stabschef Dmitrij Kozak, der opfattes som mere politisk moderat og kompromissøgende. Putin har kendt og samarbejdet med Kozak siden tiden i Sankt Petersborg – forudsat naturligvis, at Putin selv ikke risikerer retsforfølgelse. Om det kommer så langt, er uvist, men intet kan udelukkes. Fortsat krig er bestemt også en mulighed. Ruslands økonomi er stagnerende, men der er i øjeblikket ingen udsigt til økonomisk kollaps eller folkelige oprør. Vestlige sanktioner har haft begrænset effekt og kan omgås – hvis ikke via skyggeflåden, så via nabolande.

Ruslands samhandel med Kina og Indien er af stor betydning. På mødet mellem Putin og Modi i begyndelsen af december blev et handelsmål på 100 mia. dollars fastsat, med en bredere varesammensætning end tidligere, hvor energi og råvarer har domineret. Kina og Rusland har indgået aftaler om et “comprehensive partnership and strategic cooperation”. Kina står i dag for omkring 30 procent af Ruslands samlede eksport og import. Omvendt udgør importen fra Rusland kun omkring én procent af Kinas samlede import – et tydeligt asymmetrisk forhold. Mellem 80 og 90 procent af de computerchips og elektroniske komponenter, som Ruslands forsvarsindustri anvender, importeres fra Kina. USA og EU har forgæves forsøgt at få reduceret – helst stoppet – samhandelen mellem Rusland, Indien og Kina. Trumps brug af straftold har heller ikke haft den ønskede effekt.

Kort sagt: 2026 er startet skidt, og hvordan året ender, er meget svært at forudsige.