Ukraine som medlem af EU, en illusion eller en reel mulighed?

Den ukrainske hovedstad Kijev Foto: Ota Tiefenböck

Af Michael Skovgaard

Ukraine: Kan Ukraine overhovedet blive medlem af EU og i så fald hvornår? Indtil videre er der mange hindringer. Som nævnt i en tidligere artikel forventer Ukraine at kunne indtræde i EU om to år. Men er det overhovedet realistisk, selv om landet har opnået kandidatstatus? Emnet har været udførligt behandlet i flere internationale medier, hvor der peges på nogle grundlæggende hindringer, som næppe vil være ryddet af vejen i løbet af to år.

Flere tyske medier peger de såkaldte „københavnskriterier“, som skal overholdes, hvis et land skal indlemmes i EU – dvs. en række politiske og økonomiske betingelser. Det politiske kriterium er stabile organisationer, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal.

Det økonomiske kriterium er en fungerende markedsøkonomi, og landet skal kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. Dertil kravet om overtagelse af EU‘s samlede regelværk. Landet skal således kunne påtage sig de forpligtelser, der følger af et medlemsskab, herunder målet i form af en politisk, økonomisk og monetær union.

Og hvordan står det reelt til? Et enkelt fremskridt er vedtagelsen af en ny minoritetslov i december 2022, som beskytter etniske minoriteter. Det havde før været et stridspunkt mellem Ungarn og Ukraine, hvor Ungarn havde klaget over manglende rettigheder for det ungarske mindretal i Transkarpatien i det vestlige Ukraine.

Et tilbageskridt er den nye ukrainske medielov, som er blevet kritiseret fra flere sider. Det kan man læse om i to tidligere artikler hos Mr. East.

Med hensyn til retsstatsprincipper er der langt igen, og omfanget af korruption spænder også ben for en hurtig indlemmelse i EU. På listen over korruptionsramte lande figurerer Ukraine på en plads som nr. 122 ud af 180. Kun Rusland er rangeret lavere, når det gælder europæiske lande.

I 2021 konkluderede Den Europæiske Revisionsret, at bestræbelserne på at bekæmpe korruption i Ukraine ikke er forløbet tilfredsstillende. Det handler ikke kun om mindre korruption såsom bestikkelse af politibetjente, men også om systematisk magtmisbrug på højere niveau, hvor en lille gruppe beriger sig selv på bekostning af almenvellet og påfører landet betydelige skader.

Ifølge rapporten er Ukraine præget af et netværk af oligarker, som via deres formuer har stor indflydelse på meningsdannelse,  regering, domstole og økonomi. Ifølge tyske Stiftung Wissenschaft und Politik bliver korruptionen „selektivt“ bekæmpet, og personer som står præsidenten nær, bliver generelt fritaget for retsforfølgelse og straf.

Med hensyn til retsstatsprincipper står det også sløjt til. The Economist placerer landet på plads 86 ud af 167 mulige i et såkaldt demokrati-indeks. Formelt har Ukraine bestræbt sig på at gøre domstolene i uafhængige, men i praksis er der stadig lang vej endnu. Det konkluderede tyske Bundeszentrale für Politische Bildung (BPB) tilbage i 2020.

En fungerende markedsøkonomi er som nævnt også en betingelse. Selv før krigens start var den tidligere planøkonomi på ingen måde afskaffet. 15.000 kommunale og statslige virksomheder er stadig dominerende. I 2021 lå BNP per indbygger på 4.500 euro eller kun knap halvdelen af EU‘s agterlanterne Bulgarien med 9.850 euro. Til sammenligning kan Tyskland bryste sig af 43.000 euro per indbygger.

Ukraine er blevet kaldt Europas kornkammer og er også rigt på mange vigtige metaller og jordarter. Men forældede strukturer, dårlig ledelse og korruption samt tidligere afhængighed af Rusland er og har været en stopklods for manglende forbedring af landets konkurrencevne. Det konkluderede tv-stationen ARD i programmet Tagesschau i starten af 2022.

Alle disse faktorer tyder på, at der ikke er nogen hurtig genvej for Ukraines mulige og kommende medlemsskab af EU, hvis landet skal overholde de samme krav til indlemmelse som balkanlandene Nordmakedonien, Serbien, Montenegro, Albanien og Moldova. Også Georgien presser på for at blive medlem af EU. 

Endelig er der konsekvenserne af en intern magtforskydning mod øst i EU, hvis Ukraine bliver indlemmet, og hvordan fordelingen af EU-midler i så fald skal finde sted. Flere nuværende nettomodtagere – især østlandene – kan risikere at ende som nettobidragydere, hvis Ukraines skal genopbygges med EU-midler.

Alt dette belyser vi nærmere i kommende artikler hos Mr. East, hvor vi også ser på, hvordan de enkelte medlemslande i EU forholder sig til Ukraines mulige indlemmelse. 

Share This