Ukraine og separatisterne udveksler fanger
Ukraine: I går, den 27. december, udvekslede regeringen i Kijev og østukrainske separatister fanger. Separatisterne har løsladt 74 fanger, mens Kijev har løsladt 237 fanger. Ukraines præsident Per Porosjenko siger, at udvekslingen kom i stand efter aftale (og vel også pres) og forhandlinger med Tyskland og Frankrig, OSCE og internationale hjælpeorganisationer.
Udvekslingsaftalen er tegn på, at Minsk II fredsprocessen ikke er helt død. Dialogen mellem Rusland og lande som USA, Frankrig, Storbritannien og Tyskland er i de sidste uger gået ind i en ny øjensynlig mere positiv fase. Merkel har været i telefonkontakt med Putin, Tillerson i kontakt med Lavrov, Storbritanniens udenrigsminister Boris Johnson har netop været i Moskva og her oprettet mere “normale” diplomatiske relationer til Rusland. Også Macron har lagt op til dialog og samarbejde med Rusland, ja han vil efter sigende forsøge optræde som mægler.
Trumps “America first” politik og den generelt usikre udenrigspolitiske kurs i Washington – og en mere dialogpræget politik i Moskva – har uden tvivl medvirket til ikke alene fangeudvekslingsaftalen, men også en mere selvstændig europæisk sikkerhedspolitik. søren.riishøj