Ukraine melder ud: Vi vil kun acceptere fuldgyldigt medlemskab af EU, vi fortjener det

Ukraines udenrigsministerium i Kijev Foto- JøMa

Ukraine/EU: Ukraine vil ikke acceptere “begrænset” medlemskab af Den Europæiske Union, det sagde vicechef for præsidentens kontor, Ihor Zhovkva, rapporterer Ukrinform.

“Når vi hører om medlemskab light [forenklet medlemskab], er svaret helt sikkert nej. Ukraine vil være et fuldgyldigt medlem af Den Europæiske Union, fordi landet fortjener det” sagde Zhovkva.

Ifølge ham vil Ukraines model for EU-tiltrædelse vil være unik, men den skal helt bestemt ikke være ufuldstændig. Ukraine anerkender, at der kan være overgangsperioder i specifikke sektorer af det europæiske indre marked efter tiltrædelsen, sådan som det også var tilfælde ved tiltrædelse af andre lande. Dette burde dog ikke vedrøre udenrigspolitik og sikkerhedsspørgsmål, mener Zhovka, som understreger, at Ukraine ikke blot skal se til.

“Ukraine skal have et ord at skulle have sagt i denne sag, og det er vi klare omkring,” sagde vicechefen for præsidentens kontor. ota

Share This