Udenlandske penge strømmer til Ungarn, til oppositionen til Orbán

Marki Zay Fotó: Draskovics Ádám

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ungarn: Penge fra milliardæren Georg Soros til oppositionen har over årene vakt hidsig debat i og uden for Ungarn.  Men oppositionen har iflg. ungarske medier også fået overført betydelige pengebeløb fra udenlandske fonde, især ”foundations” i USA. Péter Marki-Zay, oppositionens fælles kandidat ved parlamentsvalget i april, har åbent sagt, at hans ”Alle ungareres Bevægelse” (MMM) har fået mange penge og haft tætte forbindelser til især USA. Han mener ikke, at Georg Soros har været blandt donorerne. Pengene er kommet fra amerikanere og ungarere bosiddende i USA, siger han. Pengene er brugt til at betale regninger i forbindelse med valgkampen.

Særlig mange penge er kommet fra den amerikanske ”foundation” kaldt ”Action for Democracy” oprettet i 2022. I det styrende råd finder vi her fremtrædende liberal-konservative mainstream debattører, som alle er stærkt kritiske overfor Viktor Orban og står for en benhård linje over for illiberalisme, populisme og ”putinisme”. 

På listen over rådsmedlemmer finder vi bl.a.:

Den britiske historiker Timothy Garton Ash

Den amerikanske historiker Anne Appelbaum

Tidligere øverstkommanderende for NATO, Wesley K. Clark

samt den amerikanske historiker Timothy Snyder

Præsident for ”Action for Democracy Foundation” er David Korányi

Fidesz’ kommunikationsdirektør István Holik konstaterer, ikke overraskende, at det i Ungarn ikke er lovligt for partier modtage penge ude fra. Marki-Zay og hans folk har ”misbrugt loven”. Det er, siger han, en kendsgerning at ”Action for Democracy” har ”tusinder af bånd” til milliardæren Georg Soros.

Share This