Tyskland vil indføre skarpe krav til flygtninge

Thomas de Maizière Foto: Christliches Medienmagazin

Thomas de Maizière Foto: Christliches Medienmagazin

Tyskland: Den tyske indenrigsminister Thomas de Maiziére planlagger en række krav til de flygtninge, der får lov til at blive i Tyskland. Planen skal hindre ghetto-dannelser og sikre en effektiv integration, skriver tyske medier, heriblandt Die Welt.

Thomas de Maiziére ønsker at skabe sammenhæng mellem flygtningens vilje til at integrere sig i det tyske samfund og længden af deres opholdstilladelse.

Flygtninge som afviser at lære tysk eller finde et arbejde vil få forkortet deres ophold i Tyskland. Derudover vil flygtninge få begrænset deres bevægelsesfrihed og skal bo der, de bliver henvist til.

Thomas de Maiziére vil på den måde undgå, at flygtninge og mennesker af en anden etnisk herkomst samler sig i bestemte områder. Kravet burde ifølge ham være gældende indtil en flygtning har et arbejde og kan klare sig selv. Thomas de Maiziére ønsker at fremsætte et lovforslag med disse krav senest i slutningen af maj. ota

Share This