Tyskland-Rusland forholdet, hvordan er det, en høring i Bundestag giver svaret

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tyskland/Rusland: Den 24. februar i år afholdt det tyske parlament, Bundestag, en offentlig høring om udviklingen i de tysk- russiske økonomiske relationer. Høringen var arrangeret af Udvalget for Økonomi og Energi. I ”Russland-Analysen” (9-3-2021) gives et referat og en analyse af denne vigtige konference.

Professor Dr. Katharina Bluhm fra Osteuropa Institut, Freie Universität, Berlin skriver meget rigtigt, at flere modsatte synspunkter gør sig gældende i den tyske debat. På den ene side har vi de politisk-moralske synspunkter, på den anden side geostrategiske og økonomiske. De kom alle til udtryk under konferencen.

Valget af tysk strategi har stor betydning for Tyskland og for EU og for Rusland. De direkte investeringer fra Tyskland i Rusland har ikke nået samme niveau som før finanskrisen. Iikke desto mindre er Tyskland og EU som helhed stadig en hovedinvestor i Rusland. Samhandelen har været et langt stykke ad vejen være bestemt af udviklingen i olieprisen.

EU-27 er samlet stadig Ruslands vigtigste handelspartner. Tyskland andel af Ruslands import er dog dalet fra 15.7 pct. i 2010 ned til godt 12 pct. i 2019. Spørgsmålet er, om faldet i samhandel fortsætter. Der er fortaler i både Tyskland for at nedtrappe forbindelserne, samt for at fastholde og udvide sanktionerne og standse Nord Stream 2 projektet. Det sker ud fra betragtningen om, at Nord Stream 2 vil svække virkningen af de økonomiske sanktioner over for Rusland og styrke oligarkerne i Rusland.

Brandts ”Wandel durch Handel” strategi gælder ikke i dag, siges det. I Rusland har vi stærke fortalere for øget selvforsyning og mere protektionisme og for at styrke handelsrelationerne til Asien og især Kina som modvægt mod vestlig indflydelse. Der skal vælges langsigtet strategi. Om moralske eller geostrategiske argumenter vil vinde, er usikkert. Vi bliver klogere efter det tyske valg.

Katharina Bluhm omtaler disse ”ikke-moralske” forslag til Ruslandsstrategi, de bygger på følgende:

1. Rusland forbliver Tysklands geografiske nabo, uanset om Rusland tilhører en anden civilisation, Eurasien, eller stadig er en del af Europa. Et nyt jerntæppe kan ikke være i Europas interesse, for et sådant løser ingen af de udestående konflikter. Et nyt jerntæppe vil blot betyde at Rusland bevæger sig væk fra Europa og vil satse mere på rollen som ”verdensmagt” og forholdet til USA og Kina.  

2. Vi kan ikke blot sidde og vente på, at Rusland får en ny regering og præsident og bliver et ”normalt” europæisk orienteret land. I bedste fald får vi et magtskifte i form af en fredeligt kompromis, hvor de nuværende eliter afgør, hvem der bliver Putins efterfølger. Hvad det vil betyde på sigt, er svært at sige. Kina har her og nu bestemt ikke interesse i, at Rusland rykker nærmere mod vest.

3. EU og Tyskland må anerkende, at EU og Den Eurasiske Union er to indbyrdes konkurrerende integrationsprojekter. En frihandelszone helt fra Lissabon til Vladivostok troede mange på lige efter Sovjetunionens opløsning, men den er ikke realistisk i dag, heller ikke ”partnerskaber” for teknologi og modernisering, sådan som der blev talt om for i 00erne. Der må tænkes nyt og konstruktivt.

4. Økonomiske sanktioner er ikke vejen frem, er ikke et middel til at indføre demokrati. Det er ren ønsketænkning. Sanktionerne har kun styrket fortællingen om, at Vesten rotter sig sammen imod Rusland. De fører til indre uro og dermed mere undertrykkelse i Rusland. De fleste oppositionelle i Rusland ønsker symbolske sanktioner, som er rettet mod enkeltpersoner, ikke mod det russiske folk.

5. Vi skal ikke overdrive de økonomiske problemer i Rusland. Der har været økonomisk tilbagegang, men Rusland er i besiddelse af store reservefonde, har lav gæld. Der bliver ført en stram indkomstpolitik. Samtidig hermed er der indført lave skatter på indkomster og formuer, det fremmer investeringerne og giver modstandskraft i tilfælde af en ny krise for den internationale økonomi.

6. En hårdere linje over for Rusland gavner heller ikke Ukraine. Ukraine vil profitere økonomisk, hvis der bygges bro over de to integrationsprojekter, det europæiske og det eurasiske. Det styrker mulighederne for neddrosling, på sigt måske en løsning på konflikten omkring Krim og krigen i Donbas.