Tyskland mangler gas. Et kapløb med tiden før vinteren og andre løsninger er forbundet med stor usikkerhed

Brandenburger Tor i Berlin Foto: Pedelecs

Af Michael Skovgaard

Tyskland: En alvorlig gaskrise lurer i Tyskland. Det store spørgsmål er, om landet kan nå at fylde gaslagerene inden vinteren, sådan som den nyligt vedtagne lov foreskriver.

I skrivende stund er lagrene 63 procent fyldt, og 1. oktober skal de være oppe på 80 procent, dernæst 90 procent 1. november og endelig 40 procent 1. februar.

Nord Stream 1, som leverer russisk gas, bliver lukket midlertidigt den 10. juli som følge af rutinemæssigt vedligehold. To turbiner er til reparation i Canada, men spørgmålet er, om de overhovedet kommer tilbage. Canada tøver med at returnere dem, da det vil være et brud på sanktionerne. Senest har Tysklands vicekansler Robert Habeck ifølge flere medier indtrængende bedt Canada om at gøre en undtagelse og sende turbinerne retur. 

Hvad det reelt ender med vides ikke. Men det er værd at bemærke, at Canadas premierminister Justin Trudeau tilbød Tysklands kansler Olaf Scholz LNG under  G7-topmødet – det skriver Bloomberg. Canada skulle således være rede til at anlægge en terminal på østkysten, som ville kunne dække 20 procent af Tysklands gasbehov. Men der vil gå flere år, før projektet kan være realiseret.

Rusland har neddroslet leverancerne i den seneste tid, og flere eksperter og kilder vurderer, at et totalt stop for russisk gas kan blive en realitet. Dog har Kremls talsmand Dmitri Peskov udtalt til Interfax, at gassen igen vil flyde normalt i henhold til gældende kontrakter, når og hvis turbinerne kommer retur.

Hvilke alternativer er der, hvis det ender med et russisk stop for gas? Vedvarende energi fra vindmøller og solanlæg kan langt fra dække Tysklands behov. Knap halvdelen af det tyske strømforbrug kommer herfra, men Tysklands og især den tyske industris behov for gas kan slet ikke erstattes og dækkes af vedvarende energikilder.

Flydende gas (LNG) er en mulighed, som dog byder på problemer. Nok var vicekansler og økonomiminister Robert Habeck i Qatar for at forhandle leverancer, men aftalen gik i vasken, da Tyskland skulle binde sig i 20 år til faste priser.

LNG fra USA er en anden mulighed, men Tyskland har endnu ikke terminaler klar. Der arbejdes på højtryk for at færdiggøre en flydende terminal ved Wilhelmshaven, som skulle være klar i starten af det nye år. Men med blot en terminal vil Tyskland kun kunne modtage 10 procent af den gas, der er behov for. Flere flydende terminaler er i spil, hvis den russiske gas skal erstattes, men de bliver næppe klar før slutningen af 2023. Og der er tale om store milliard-investeringer, som skal finansieres.

Og det er ikke gjort med LNG-terminaler. Gassen skal fordeles videre, og det  er det nuværende gasledningsnet ikke umiddelbart gearet til. Alene fra Wilhelmshaven skal der anlægges en 30 km. lang rørledning til nærmeste tilslutning til det eksisterende ledningsnet – det skriver Focus Online.

Nærmeste nuværende LNG-terminaler mod vest er Rotterdam og Zeebrugge, men ifølge avisen Der Tagesspiegel er de booket op og har ikke yderligere kapacitet. Desuden vil en videre transport til Tyskland ikke være uden problemer.  

Mod øst har Polen forlængst har gjort klar til at modtage LNG fra bl.a. USA. Terminalen i Swinouscie har været i drift siden 2015.

Polen er i øvrigt blandt de lande, som har sikret sig fulde gaslagre til den kommende vinter i lighed med Danmark og Portugal, men landet satser på at mix af atomkraft, kulkraft og LNG og ser ud til at være dækket ind. Om Polen så vil levere energi til Tyskland i en nødsituation er en helt anden historie. Også her vil der være logistiske problemer.

Et andet problem for Tyskland er, at landet ikke råder egne over tankskibe til LNG. På verdensplan findes der 500 LNG-tankskibe, som i forvejen er bundet af langvarige kontrakter og leverancer til andre lande.

Med hensyn til atomkraft overvejer man at forlænge driften af de sidste tre tilbageværende værker. Men de skal renoveres og have udskiftet brændselsstave. En kostbar affære, som næppe er lønsom, da atomkraft pt. kun bidrager med 1 procent af det samlede energiforbrug. Hvis løsningen skal være rentabel, skal regeringen satse på kernekraft på længere sigt. Det vil kræve en lovændring, som skal vedtages i Forbundsdagen. Endelig er der problemer med at skaffe kvalificeret personale med henblik på varig drift.

Sidste og mest realistiske løsning er genopstart af de gamle kulkraftværker. Her har Forbundsdagen netop godkendt ibrugtagningen af ældre værker, som har været ude af drift. Kulkraftværkerne skal primært levere strøm, men også her er det uklart, hvornår og hvordan værkerne kan tages i brug, og hvordan man skaffer kvalificeret personale. Desuden er det uklart, hvor store kulreserver – både brunkul og stenkul – Tyskland reelt råder over.  

Tyskland kan muligvis klare sig gennem vinteren, hvis ikke gaslagrene bliver fyldt planmæssigt op. Man skal i så fald håbe på en mild vinter uden frostgrader, og at befolkningen virkelig er indstillet på at spare energi.

I værste fald vil Tyskland gå i højeste alarmberedskab – lige nu er man i næsthøjeste – og det kan indebære nedlukninger i industrien og især den kemiske industri, som er storforbruger af gas.

Private husholdninger, sundhedsvæsnet og fødevareindustrien har forrang, hvis det kommer så vidt, at gas bliver rationereret i Tyskland. 

Share This