Tyskland klemt i striden mellem Kina og USA
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Tyskland: Den optrappede konflikt mellem USA og Kina er dårligt nyt for Tyskland. Det fastslår Markus Jaeger i en analyse for det tyske Rådet for Internationale Relationer (no.8., 2021). USA og Kina er henholdsvis det første og det andet vigtigste eksportmarked for Tyskland med en andel svarende til næsten 7 pct. af det samlede nationalprodukt (BNP). Tager vi samhandlen under ét, er Kina endda den vigtigste partner. For et stort antal tyske virksomheder er Kina det hurtigst voksende marked.
USA og Kina er også vigtigst, når det gælder tyske investeringer i udlandet. Den intensiverede geostrategiske og geo-økonomiske konkurrence mellem USA og Kina har derfor placeret Tyskland ”between a rock and a hard place”. Konflikten har ført til, at både USA og Kina lægger et diplomatisk pres på Tyskland og kræver, at Tyskland vælger side i konflikten. Om Tyskland giver efter og over for hvem, afgøres formentlig ved det tyske valg til efteråret.
CDUs kanslerkandidat Armin Laschet står for det gamle Willy Brandt’ske princip om ”Wandel durch Handel” og støtter Nord Stream 2 projektet. De Grønne er mere afvisende, dog uden at bøje sig for USA hele vejen, fx når det gælder USA’s ønske om øget tysk import af gas fra USA (LNG). I mere end et århundrede har det været USA’s overordnede strategi at forhindre, at en ny hegemonisk magt kommer til at dominere på begge sider af det eurasiske område, dvs. i Asien og i Europa.
Det Sydkinesiske Hav har siden slutningen af 1800-tallet været betragtet som et amerikansk indhav. Fremvækst af en ny hegemon, fx Kina, vil kunne betyde at USA holdes helt ude fra de oversøiske markeder og mister in traditionelt stærke strategiske position i Østasien. I flere tilfælde har den type situationer ført til konfrontationer og regulær krig startet af den part, der ser sin position truet af en den opstigende magt. Fænomenet er kaldt ”Thukydid-fælden” med henvisning til den peloponnesiske krig og opgøret mellem Athen og Sparta.
I dag er Kina truslen, set fra Washington. Tidligere var der i USA en tro på, at Kina ville blive en ”responsible stateholder” og tilpasse sig den liberale internationale orden. Den tro er opgivet. Det er i dag svært, siger Markus Jaeger, at finde folk i den amerikanske administration og tænketanke i Washington, der ikke ser Kina som en ”høg” og en trussel. Det afspejles også i sammensætningen af de ”officials”, der indtager de vigtige positioner ved fastlæggelsen af de militære og økonomiske strategier over for Kina.
De fleste gjorde tjeneste under Obama-administrationen og var med, da linjen over for Kina blev hårdere. Overskriften på den nye linje er ”værdipolitik”, men, som sagt af rådgiveren i nationale sikkerhedsspørgsmål Jake Sullivan og Kurt Campell (den ”Indo-Pacific czar”) udelukker den ny Kina-politik ikke et samarbejde mellem USA og Kina på nøje udvalgte områder, fx omkring klima og sundhed. Men den overordnede linje er og forbliver konfrontatorisk, ganske som politikken er det over for Putins Rusland.
USA vil afskrække Kina militært og bedst muligt støtte mulige allierede i regionen militært og økonomisk, her tænkes især på Japan, Sydkorea, Australien, Indien og Vietnam. USA er dog ikke indstillet på at genindtræde i det ”Trans-Pacific Partnership” og andre regionale sammenslutninger. Det svage punkt i amerikanske strategier er helt klart de økonomiske strategier.