Tysk bilindustri i krise: Fabrikker flytter mod Ungarn

Af Michael Skovgaard

Tyskland: I Tyskland lukker bilfabrikker på stribe – ikke kun i øst, men også i Sydtyskland. som er centrum for den tyske bilproduktion. Flere underleverandører bukker også under. I stedet satser man på nye moderne fabrikker i Ungarn og Serbien. Lønningerne er op til 70 procent lavere, og investorer har bedre vilkår. Det skriver Berliner Zeitung.

I 2023 lukkede firmaet GNK en fabrik i Sachsen. Firmaet fremstiller drivliner til bl.a. Mercedes og BMW. 800 ansatte mistede jobbet. Fabrikken er flyttet til Miskolc i Ungarn og støttet af skattebegunstigelser. Underleverandøren Mahle i Stuttgart har lukket fabrikker i Tyskland i lighed med hæderkronede Bosch, som også fyrer 20.000 medarbejdere og flytter produktionen væk fra Tyskland.

Milliarderne flyder i stedet til Ungarn. I 2025 åbnede BMW en ny fabrik i Debrecen til en pris af 2 mia. euro. Der skal bygges elbiler, og man forventer 2.000 medarbejdere på længere sigt. Mercedes-Benz udvider den eksisterende fabrik i Kecskermét med en investering på 1 mia. euro. Planen er at fremstille 200.000 biler årligt – samtidig reduceres produktionen i Tyskland med 100.000 biler. Den primære årsag er, at produktionsomkostningerne er 70 procent lavere sammenlignet med Tyskland. ZF-koncernen, som især er kendt for gearkasser, har også flyttet store dele af produktionen til Debrecen og Kecskmemét. Den ungarske stat yder 10 procent i bidrag til anlæg af fabrikker. Også Bosch har åbnet fabrik i Miskolc med en investering på 147 mio. euro og planlægger at flytte al produktion til Ungarn frem mod 2030.

Ikke kun Ungarn profiterer af af den tyske udvandring. I Serbien har ZF og Continental investeret i fabrikker. Serbien er ikke med i EU, men drager fordel af frihandelsaftaler med både EU, Eurasien-unionen, Tyrkiet, Storbritannien og også Kina siden 2023. Dermed kan serbisk-producerede komponenter eksporteres toldfrit til lande med i alt 2,7 mia. indbyggere. Den primære grund er lave lønninger. I Ungarn tjener en ansat i snit 1.500 euro om måneden, i Serbien ca. 1.100 euro. En tilsvarende løn i Tyskland lyder på 4.600 euro. Virksomhedsskatten i Ungarn er 9 procent mod 30 procent i Tyskland. Desuden er udgifterne til energi 0,11 per kWh i Ungarn, i Serbien 0,12 euro per kWh, dvs. omtrent en tredjedel af priserne i Tyskland. Produktion i Tyskland er ganske enkelt ikke længere rentabel.

Den ungarske regering søger aggressivt at tiltrække investorer. Store projekter modtager statsstøtte, gunstig beskatning, attraktive erhvervsarealer, hurtigere tilladelser og mindre bureaukrati. Barbara Zollmann fra det tysk-ungarske handelskammer peger også på gode uddannelsesinstitutioner, kvalificerede medarbejdere og generelt bedre rammevilkår som de primære årsager til det store investeringsboom i Ungarn.  

Ungarns næststørste by Debrecen i det østlige Ungarn med ca. 200.000 indbyggere er således ved at udvikle sig til et knudepunkt. Ikke kun tyske fabrikker investerer. Den kinesiske batterigigant CATL har også investeret i et stort produktionsanlæg i storbyen. Også Ungarns tredjestørste by Szeged ved grænsen til Serbien tiltrækker interesse. Kinesiske BYD, som er en af de førende producenter af elbiler på verdensplan, har netop indledt produktionen af elbiler med et mål på 200.000 enheder årligt.

Som bekendt er der valg i Ungarn 12. april i år. Selv om der har været protester mod Orbán og Fidesz i Debrecen i lighed med Budapest, kan den positive erhvervsmæssige udvikling i området måske blive en afgørende faktor.  Debrecen regnes for en af Fidesz‘ højborge. Desuden er der stigende fokus på samarbejdet mellem Budapest og Beograd – og ikke mindst de kinesiske investeringer i regionen generelt.