Tyrkiet styrker sin position i Centralasien

En restaurant i Almaty Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tyrkiet/Centralasien: De centralasiatiske lande, Kazakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan og Tadjikistan, er på det sidste rykket nærmere Tyrkiet. Tyrkiet betragtes som et velkomment alternativ til Rusland og især Kina. Kina er upopulær hos en del og en konkurrent for Tyrkiet, især økonomisk. Krigen i Ukraine har gjort interessen for Tyrkiet endnu større. Og det passer Erdogan særdeles godt. Han har ligefrem oprettet en særlig Organisation for Turkiske Stater med det formål at styrke Tyrkiets position kulturelt og sprogligt.

Tyrkiske droner bidrog under krigen mellem Armenien og Asjerbajdsjan i 2020 i høj grad til, at Aserbajdsjans militære sejr. I Centralasien har Turkmenistan og Kirgisistan også udvist meget stor interesse for og indkøbt tyrkiske Bayraktar TB2 droner. Kirgisistan brugte dem flittigt under en kortvarig krig med Tadjikistan sidste år. Som bekendt har Tyrkiet også solgt droner til Ukraine.

Kort efter den russiske invasion af Ukraine blev der på militært niveau afholdt møder mellem, Kazakhstan og Tyrkiet. Kazakhstans præsident (Tokajev) besøgte Erdogan i maj måned. Usbekistans forsvarsminister underskrev i marts en samarbejdsaftale med sin tyrkiske kollega (Hulusi Kurbanov). Efter flere års stagnation er samhandelen mellem Tyrkiet vokset markant.

Tyrkiets forhold til Kina er samtidig hermed blevet mere anspændt. Erdogan har således helt åbent kritiseret forholdene for Uygurerne i Xingian og krævet, som han har formuleret det, at mindretallet bliver behandlet som ligestillede borgere. På det sidste er tonen hos Erdogan dog blevet noget mindre skarp. Forholdet til Rusland er dobbeltsidet. Tyrkiet ønsker ikke at blive direkte indblandet i konflikten, også de centralasiatiske lande holder lav profil. På møderne mellem Tyrkiet og de centralasiatiske lande bliver Rusland og Kina kun sjældent omtalt i de officielle mødereferater.   

Share This