Ad

Tyrkiet og Nagorno Karabakh konflikten, var det en sejr?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Aserbajdsjan: Aserbajdsjan skal takke Tyrkiet for sejren over Armenien i den genopblussede konflikt om grænsedragningen omkring Nagorno Karabakh, men Rusland beholder sin rolle om regional ”powerbroker”. Det fastslår en analyse på ”Eurasianet” (11.12.2020. 

Da krigen mellem Aserbajdsjan og Armenien brød ud tilbage i 1990 afviste Tyrkiet at blive direkte involveret. Men grænsen til Armenien blev lukket og officerer fra Aserbajdsjan blev trænet i Tyrkiet, og det samtidig med at Tyrkiet støttede bestræbelserne for at få løst konflikten ad diplomatisk vej. Over de sidste ti år har Tyrkiet skiftet kurs, fra at være en ”reluctant participant” til at engagere sig aktivt, ja bruge ”hard power”.

Samtidig har Tyrkiet handlet aktivt, når det gælder energiforsyning, fx gennem anlæg af Baku-Tblisi-Ceyhan ledningen i 2005. Det gjorde Tyrkiet til et nøgleland (”energy hub”) for transport af olie og gas ikke blot til Tyrkiet, også til Europa. Flere europæiske lande ønskede alternativer til import af olie og gas fra Putin’s Rusland.

Overbevist om, at verden er blevet mere kaotisk og multipolær har Tyrkiet i de senere år tydeligt ageret mere uafhængigt, flere gange i opposition til sine NATO-allierede. Forholdet til Rusland er for Tyrkiet på samme tid kendetegnet ved konkurrence og samarbejde. Tyrkiet har også interveneret i Syrien og Libyen, men Aserbajdsjan er for Tyrkiet den mest stabile partner. Tyrkiet har gennemført flere aktioner hen over grænsen til Syrien, ofte rettet mod kurderne og været i strid med russiske interesser. Men Rusland ser også det stærkere tyrkiske engagement som et middel til begrænse vestlig indflydelse.

Tiden vil vise, om Rusland bliver mere imødekommende over for tyrkiske interesser efter den foreløbige afslutning på krigen om Nagorno Karabakh. Rusland inviterede ikke Tyrkiet med ved forhandlingsbordet; og afviste også, at Tyrkiet sammen med Rusland kunne sende fredsbevarende styrker til konfliktområdet. Rusland og Tyrkiet har som sagt haft fælles interesse i at holde Vesten og især USA uden for indflydelse, og det betyder meget for Rusland.

Aserbajdsjan kan godt nok takke Tyrkiet for sejren på slagmarken, men Rusland er vigtigere for Baku på sigt. Sejren er jo vundet og grænserne ændret. Nu gælder det fremtiden. Spørgsmålet er, om sejren over Armenien er en løftestang for et øget udenrigspolitisk engagement, om sejren vil give landet medvind diplomatisk, og om Tyrkiet vil blive styrket, når det gælder Syrien. I forhold til Aserbajdsjan vil Tyrkiet formentlig nyde økonomiske fordele via gunstige aftaler om leverancer af energi. Men næppe meget mere.