Tjetjeniens leder truer Boris Johnson, vil have opfyldt “sin barndomsdrøm” og “fordybe sig i Shakespeare”

Tjetjeniens leder, Ramzan Kadyrov Foto: Kremlin

Rusland: Ramzan Kadyrov, leder af den tjetjenske selvstyrende republik i Nordkaukasus, har bedt den britiske premierminister Boris Johnson om, at hans regering ophæver sanktioner mod ham og Rusland i forbindelse med konflikten i Ukraine. Han skriver på det sociale netværk Telegram, at han gerne vil have, at hans barndomsdrøm går i opfyldelse.

“Jeg vil gerne gå rundt i London, nyde udsigten over Themsen fra Tower Bridge, Big Ben og Buckingham Palace og Hyde Park. “Hvorfor lader du ikke en turist fordybe sig i Shakespeares og Sherlock Holmes verden, så hans drøm kan gå i opfyldelse?”” skriver Kadyrov, som ifølge egne ord, befinder sig i Ukraine for at hjælpe de russiske styrkes angreb på Ukraine.

Kadyrov fortsætter sit ironiske indlæg med en trussel om, hvad han ville gøre, hvis Johnson ikke efterkommer hans ønske. “Du skubber mig op i et hjørne, og det skal du ikke gøre. Min vrede er forfærdelig, og min hævn er uoverskuelig,” advarer Kadyrov den britiske premierminister. ota

Share This