Tjekkiske turister i Borat badebukser arresteret i Kasakhstan
Tjekkiet/Kasakhstan: Seks tjekkiske mænd blev arresteret i Kasakhstans hovedstad Astana, efter de i byens centrum tog tøjet af og iførte sig den fiktive kasakhiske journalist Borats, alias skuespiller Sacha Baron Cohen, karakteristiske badebukser og forsøgte at tage en selfie, skriver den tjekkiske avis Lidovky.
De seks blev arresteret af det kasakhiske politi og allerede dagen efter idømt til enten at betale 22.000 tenge (knap 500 kroner) hver i bøde eller tilbringe 10 dage i fængsel, hvorefter de alle valgte at betale bøden og blev løsladt igen.
Sagen har sat store diskussioner i gang på sociale medier i Kasakhstan, hvor mange mener, at tjekkerne skulle straffes mere hårdt. Borat er ikke populær i Kasakhstan, hvor filmen bliver opfattet som en uacceptabel måde at nedgøre Kasakhstan på.
Se de tjekkiske mænd iført badebukserne her. ota