Tjekkiske trolleybusser til Vilnius

Trolleybus Skoda 32Tr Foto: Harold

Tjekkiet/Litauen: Den tjekkiske producent Škoda Group skal levere 91 32Tr trolleybusser til en værdi af i alt 1,3 milliarder tjekkiske kroner (ca. 400 millioner kroner) til den litauiske hovedstad. Levering af trolleybusserne vil finde sted i 2024 og 2025. Kontrakten omfatter også levering af reservedele til de første fem driftsår.

De tolv meter lange køretøjer bliver udstyret med et batteri, som ifølge Škoda skal gøre dem i stand til mindst at køre 20 kilometer uden trolley. Genopladning vil foregå, mens trolleybussen kører med tilslutning til trolley eller mens den står i et depot. Trolleybusserne bliver udstyret med aircondition, wi-fi eller et kamerasystem både inde og ude.

Škoda trolleybusser har en lang tradition i den litauiske storby. Siden 1960’erne har flere hundrede køretøjer, primært Škoda 9Tr og Škoda 14Tr, været i drift i byen.

Share This