Tjekkiske sporvogne til Mainz

Tjekkiet: Den tjekkiske Škoda-koncern skal levere 22 nye sporvogne til drift i Mainz, Tyskland. Kontraktens værdi for hovedstaden i delstaten Rheinland-Pfalz overstiger hundrede millioner euro. Levering er planlagt til 2028 til 2030.
Škoda skal levere sporvogne fra ForCity Smart-serien til Mainz. Sporvognen bliver 43,5 meter lang og får fem dobbeltdøre til hurtig på- og afstigning. Hver sporvogn kan rumme op til 258 passagerer, hvoraf 96 er siddepladser.
Sporvognene vil være større end de nuværende for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter offentlig transport og vil være udstyret med Wi-Fi, USB-opladeporte store informationsdisplays samt aircondition. ota