Tjekkiske aftryk i USA`s politiske ledelse

Datter af Donald Trump, Ivanka Trump er halv-tjekke Foto: Michael Vadon

Et bemærkelsesværdig antal tjekkiske forbindelser præger USA`s ledelse i det 21. århundrede

Ota Tiefenböck

Tjekkiet/USA: Det er ganske velkendt, at USA`s 64-tyvende udenrigsminister og den første kvindelige udenrigsminister nogensinde, Madeleine Albright, oprindeligt er tjekke, født i Prag.

Madeleine Albright er datter af den tjekkiske diplomat Josef Korbel, som efter nazisternes okkupation af Tjekkoslovakiet i 1939 flygtede med hele familien til London, hvor han var medlem af den tjekkiske eksilregering og rådgiver for den tjekkoslovakiske eksilpræsident Edvard Benes. Familien vendte efter krigen tilbage til Tjekkoslovakiet, men måtte flygte igen, efter kommunisternes magtovertagelse i 1948. Denne gang til USA, hvor hele familien fik politisk asyl.

Madeleine Albright udgav i 2012 en personlig fortælling om tiden før, under og efter kampen for et uafhængigt og

Madeleine Albright Foto: Wikimedia Commons

demokratisk Tjekkoslovakiet ved navnet Vinter i Prag, som fokuserer også på hendes jødiske baggrund og følger familiens skæbne – hvor tre af bedsteforældrene, og det meste af den øvrige familie blev myrdet af den tyske besættelsesmagt. Bogen afdækker ligeledes årene efter krigen, hvor det reetablerede demokrati i Tjekkoslovakiet blev effektivt undergravet af Sovjetunionen med støtte fra lokale kommunister.

Condoleezza Rice Foto: Department of State

Josef Korbel blev i USA professor ved Denver Universitet, hvor han grundlagde Josef Korbel School of International Studies, hvor en af hans studenter var USA`s senere udenrigsminister Condoleezza Rice. Condoleezza Rice blev USA`s udenrigsminister under Bush regering i 2005 og har betegnet Josef Korbel som sin vigtigste mentor og den person som har vækket hendes interesse for international politik. Især Sovjetunionen og den tidligere østblok. Condoleezza Rice, som har et passivt kendskab til tjekkisk, udgav endda i 1984 bogen ”Det usikre partnerskab” som beskæftiger sig med den tjekkoslovakiske militærs forhold og rolle i tiden under Sovjetunionen.

 

John Kerry i Davos i 2007 Foto: World Economic Forum

Tjekkiske forbindelser har ligeledes John Kerry, som blev amerikansk udenrigsminister i 2013 under Barack Obamas regering. Kerrys bedstefar Fritz Kohn blev nemlig født i den tjekkiske by Horni Benesov og emigrerede i 1905 til USA.

Det sidste skud på stammen af tjekkiske forbindelser i den amerikanske ledelse er USA`s præsident Donald Trump, hvis kone i 1977-1991 var tidligere tjekkiske model, Ivana Marie Zelnickova, senere Trump, født i byen Zlin. Ivana Trump fik tre børn sammen med Donald Trump, heriblandt Ivanka Marie Trump.

Ivanka Trump, som altså er halv-tjekke og taler en smule tjekkisk, deltog aktivt i sin fars præsidentkampagne og efterfølgende blev en del af et team, som skulle forberede sammensætningen af den amerikanske regering. Ivanka Trump blev i marts officiel medarbejder i Det Hvide Hus og har ifølge den amerikanske tv-kanal Channel 4 klare ambitioner om en senere kandidatur til posten som amerikansk præsident. Ivanka Trump siges at have en stor indflydelse på sin far og er dermed blevet en af de mest indflydelsesrige amerikanske kvinder.

Ivanka Trump Foto: Foto- Marc Nozell

 

Share This