Tjekkisk regering får ikke tillidserklæring

Andrej Babis Foto: Jiri Vitek

Tjekkiet: Tjekkiets regering under ledelse af Andrej Babis opnår ikke tillidsvotum i det tjekkiske parlament. Ved gårsdagens afstemning stemte kun medlemmer af Anders Babis` parti ANO for regeringen, alle andre partier imod, skriver tjekkiske medier.

Andrej Babis har efter afstemningen meddelt, at regeringen vil begære officielt afsked i dag. Regeringen fortsætter dog indtil en ny regering er dannet. Det kan først ske efter anden runde af præsidentvalget, hvor slaget står mellem landets nuværende præsident Milos Zeman og videnskabsmand Jiri Drahos. Valget bliver afgjort 27. januar.

Milos Zeman har tidligere meddelt, at han, såfremt han vinder valget, vil give Andrej Babis endnu en mulighed for at danne en ny regering. Jiri Drahos har derimod afvist at udnævne Babis. ota

Share This