Tjekkisk minister på forsiderne i USA, giver syv råd til Vestens overlevelse

Skærmprint

Tjekkiet: Den tjekkiske udenrigsminister Petr Macinka har skabt opmærksomhed, både positiv og negativ, i en debat ved Sikkerhedskonferencen i München, hvor han deltog i debat med tidligere amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton og den polske udenrigsminister Radoslaw Sikorski. Nogle af kommentatorerne betegner debatten som “symbolsk, ikke kun som et sammenstød mellem afgående, mislykkede politikere og den nye generation, men også som et symbol på et uforsonligt splittet Vesten, hvor vi ikke længere er i stand til at kommunikere med hinanden.” Tjekkiske oppositionspolitikere mener derimod, at Macinkas optræden har skadet landets diplomatiske omdømme. Macinka kritiserede bl.a. “klima-alarmisme” og “woke-bevægelsen,” hvilket afviger fra den gængse linje i EU. Kritikere betegnede hans optræden som populisme og mener, at han ikke leverede saglige argumenter, men snarere fokuserede på ideologiske udmeldinger.

Hillary Clinton havde en række skarpe ordvekslinger med Macinka, hvor hun især kritiserede hans forsvar af Donald Trump og hans syn på sociale emner.  Da Macinka hævdede, at hans argumenter gjorde hende “nervøs”, svarede Clinton kontant: “Det gør mig ikke nervøs. Det gør mig meget, meget ulykkelig”.
Den polske udenrigsminister, Radosław Sikorski, betegnede sine svar til Macina som en skarpt formuleret “lektion i samfundsfag”.

Macinka sagde bl.a. at “Vesten lider ikke af mangel på værdier og af ​​manglende evne til at diskutere dem på en civiliseret måde.” Macinka opfordrede deltagerne til at “lære at lytte til hinanden og ikke stemple hinanden som en ideologisk modstander og en offentlig fjende.” Ifølge ham er “national suverænitet og en suveræn nationalstat den eneste platform, der kan garantere demokrati. Det er en holdning, der giver genlyd i hele Centraleuropa, i en region, der gentagne gange har måttet erobre sine nationalstater, og som er følsom over for ethvert forsøg på at overføre suverænitet andre steder til, hvad enten det er til Moskva eller Bruxelles,” mener altså Macinka.

Macinka afviste ligeledes påstanden, udbredt blandt vestlige politikere og medier, at Ukraine kæmper for vores frihed og demokrati. Nej, Ukraine kæmper ifølge ham for sit eget land og sin egen frihed og fremtid. Vi skal hjælpe dem, men nogle politikere misbruger vores hjælp til Ukraine, mener Macinka uden at han uddybede det yderligere.

Macinka nægtede at følge de regler, der har været gældende på vestlige konferencer i årevis, mener hans tilhængere. Han undskyldte ikke for sine synspunkter og forsøgte ikke at blødgøre dem, så de ville være acceptable for et progressivt publikum… I en sal, hvor “vestlige værdier” diskuteres regelmæssigt, men oftere og oftere som noget, der kun har én korrekt fortolkning, mindede den tjekkiske minister om det mest grundlæggende af dem: “friheden til at være uenig.”

Macinka har after debatten offentliggjort en kommentar i New York Post, hvor han giver syv råd til, hvordan Vesten kan overleve.

  1. Valget af Donald Trump til USAs præsident er “en reaktion på den dybe og smertefulde opløsning forårsaget af den voksende adskillelse mellem politiske eliter og almindelige borgere,” skriver Macinka i kommentaren. Trumps valgresultat er ifølge ham ikke vælgernes fiasko, men etablissementets fiasko. Trumps vælgere reagerede ifølge Macinka på ting, der “gik for vidt”, og nævnte for eksempel kønsideologi.
  2. Vesten kollapser ikke på grund af nationalisme. “Vesten kollapser på grund af tabet af kontakt med virkeligheden,” skriver Macinka. Nationalisme er ikke en trussel, mener Macinka, det er derimod troen hos folk, der tror, ​​de kan “nulstille den menneskelige natur fra en regeringsstol”.
  3. Alliancer skal bygges på gensidig respekt, ikke på “genopdragelse”. Macinka udtrykker stærk støtte til transatlantiske forbindelser og den nordatlantiske alliance som sådan, men “vi skal holde op med at opgive vores nationale suverænitet og overdrage magten til teknokrater, der regulerer uden et demokratisk mandat.” Formentlig med tanken på Europa-Kommissionen og dens valg af kommissærer uden demokratisk mandat.
  4. “Woke revolution” er ikke en udenrigspolitisk doktrin. Når diplomati drejer sig om kønsteori, klimaalarmisme og identitetspolitik i stedet for hård sikkerhed og nationale interesser, taber vi, mener han. Vores modstandere i Moskva og Beijing er ligeglade med diversitetskvoter; de er interesserede i vores svaghed.
  5. Demokrati betyder at respektere valgresultatet – selv når man taber. Det er på tide at holde op med at kalde enhver konservativ sejr en “trussel mod demokratiet”. Hvis vælgerne vælger en regering, der prioriterer sikre grænser og traditionelle værdier, er det demokrati i aktion. At afvise folkets vilje, fordi de ikke valgte den “rigtige” kandidat, er den mest antidemokratiske impuls af alle.
  6. Biologiske og sociale realiteter kan ikke lovgives bort. “Jeg nægter at lade politisk ideologi omskrive naturen selv. Et samfund, der ikke kan blive enig om de mest grundlæggende sandheder om menneskelig eksistens, er et samfund, der ikke kan bestå. Min filosofi er enkel: “lev og lad leve. Men tving mig ikke til at benægte virkeligheden.”
  7.  Forsvaret af Vesten starter på hjemmebane. Vi kan ikke udstråle styrke udadtil, hvis vi er i forfald indeni. Det er umuligt at konfrontere eksterne modstandere, mens vores egne ledere undskylder for vores historie i stedet for at forsvare vores fremtid. Enhed vil ikke komme fra moraliserende prædikener fra det globalistiske etablissement. Den vil kun komme, hvis vi vender tilbage til de fundamenter, der gjorde den vestlige civilisation stærk: familie, tro og nationalt ansvar.

Macinkas optræden i München fik stor medieopmærksomhed især af amerikanske konservative medier, ikke i Europa, og blev også hyldet af den amerikanske præsident Donald Trump. “Hilsner til jeres smukke land,” skrev han på sit sociale netværk Truth Social. ota

Share This