Tjekkisk jernbaneselskab begynder regelmæssig forbindelse mellem Prag og Kiev

Det tjekkiske selskab RegioJet driver jernbanelinier i både Tjekkiet og Slovakiet Foto: Ota Tiefenböck

Tjekkiet: Det tjekkiske jernbaneselskab RegioJet lancerer en regulær jernbaneforbindelse mellem Prag, Lviv og Kiev.

Toget vil køre dagligt og vil bestå af sovevogne, og en varm middag vil være inkluderet i billetprisen. Toget vil forlade Prag efter kl. 20.00. Grænsekontrollen skal foregå på toget. Toget vil ankomme til Kiev næste dag kl. 22:34, med en to-timers transfertid i Przemyśl i Polen. Den anden vej forlader toget Kiev klokken 8.30 og ankommer til Prag klokken 8.55 næste dag. Passagererne bliver nødt til at skifte til et ukrainsk tog i Przemyśl, fordi der er en anden sporvidde i Ukraine. Toget kører fra Prag via Bohumín, Katowice og Kraków til Przemyśl og fortsætter via Lviv til Kiev. Det første tog forlader Prag denne lørdag.

For indehavere af ukrainske pas vil en billet fra Prag til Lviv koste 229 tjekkiske kroner (ca. 70 kroner), til Kiev 639 tjekkiske kroner (ca. 190 kroner). RegioJet reagerer på den høje efterspørgsel fra ukrainske familier, der ønsker at vende tilbage til slægtninge og venner, skriver Regio Jet i en pressemeddelelse. ota

Share This