Tjekkisk apotekerkæde vil ekspandere i Europa

Dr.Max apotek i en slovakisk landsby Foto: Ladislav Luppa

Dr.Max apotek i en slovakisk landsby Foto: Ladislav Luppa

Tjekkiet: Tjekkiets apotekerkæde Dr.Max planlægger en massiv ekspansion i Europa, i første omgang Balkan og Italien, hvor kæden vil investere en milliard euro til opkøb af apoteker i italienske regioner, skriver den tjekkiske nyhedsserver Ihned.

Dr.Max er den største apotekerkæde i Tjekkiet og Slovakiet og den næststørste i Polen, og har i 2016 haft en omsætning på en milliard euro.

Dr. Max er ejet af den tjekkiske investeringsselskab Penta, som kun venter på, at Italien liberaliserer lovgivningen for landets apotekerbranche, som p.t. kun kan varetages af apotekere, som maksimalt må eje fire apoteker.

Dr.Max har planer om at ekspandere over hele Europa og er i øjeblikket i fuld gang med opkøb af flere apoteker i Polen og Serbien, hvor virksomheden i forvejen har en stor markedsandel.

Direktør i Dr.Max, Daniel Horak nævner derudover Ungarn og syv andre ikke nærmere definerede lande, den tjekkiske virksomhed vil kigge på i den nærmeste fremtid. ota

Share This