Tjekkiet siger nej til uledsagede flygtningebørn

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Tjekkiet: Ifølge den tjekkiske indenrigsminister Jan Hamácek er de fleste af de uledsagede flygtningebørn i græske lejre uegnede til at komme til Tjekkiet.

Ministeren sagde, at det ikke giver mening af hente 17-årige unge mænd fra Afghanistan eller Pakistan til landet. Efter hans mening er en fornuftig resocialisering af disse unge mænd ikke mulig i Tjekkiet. Desuden pointerede han, at unge mænd fra Afghanistan udgør en mulig sikkerhedsrisiko.

Han slog desuden fast, at disse unge mænd sandsynligvis ville søge videre til Sverige eller Tyskland, hvor mange af dem i forvejen har familie og venner.

Flere NGO‘er, organisationer og enkeltpersoner har længe lagt pres på Tjekkiet for at få landet til at modtage unge mænd fra de græske lejre.

Tidligere på året foreslog det tjekkiske medlem af EU-parlamentet Michaela Sojdrová, at landet skulle tage imod 50 uledsagede flygtningebørn fra Syrien, men de græske myndigheder afviste at udvælge flygtningebørn ud fra nationalitet. Michael Skovgaard  

Share This