Tjekkiet og Slovakiet mindes tysk besættelse

Tjekkiet/Slovakiet: Den 15. marts er det 82 år siden, at Tjekkiet blev til tysk protektorat Bøhmen und Mähren. Tyske soldater begyndte at besætte Tjekkiet og Mähren allerede den 14. marts. Den officielle okkupation af landet blev dog indledt 15. marts 1939 kl. 6:00. Den 16. marts annekterede og oprettede Tyskland det autonome protektorat i Bøhmen og Mähren ved et dekret om oprettelse af protektoratet for Bøhmen og Mähren.

Ved at besætte og annektere det besatte område overtrådte Tyskland München-aftalen, som det indgik den 30. september 1938, hvor Tjekkoslovakiets tidligere allierede Frankrig og Storbritannien gav Hitler lov til at invadere dele af Tjekkoslovakiet i håb om at undgå krig. Da repræsentanterne for Tyskland, Italien, Storbritannien og Frankrig underskrev München-aftalen den 29. september 1938, troede de nemlig at de havde reddet freden i Europa. Adolf Hitler forpligtede sig i aftalen til at give Tjekkoslovakiet, der blev omdøbt til Tjekko – Slovakiet, garantier, som dog kun forblev på papir.

Fra et internationalt og tjekkoslovakisk synspunkt var det en skjult form for ulovlig annektering, men vestmagterne valgte alligevel ikke at besvare Tysklands indlemmelse af Tjekkoslovakiet. Det daværende officielle tyske synspunkt var, at oprettelsen af Protektoratet Bøhmen und Mähren var en lovlig og fredelig besættelse baseret på en fælles erklæring fra den tjekkoslovakiske og de tyske regeringer den 15. marts 1939. Nazisterne hævdede, at Tjekkoslovakiet var en kunstigt oprettet stat og en kilde til ustabilitet, som truede den europæiske fred.

Umiddelbart efter besættelsen blev der truffet foranstaltninger, som var nedværdigende for et folk opdraget i en demokratisk stat. Befolkningens terror begyndte dog for alvor efter 28. oktober 1939 efter en række anti-nazistiske demonstrationer. Den tyske besættelsesadministration førte en pisk og gulerod politik, da den var klar over, at den under krigen ville have brug for tjekkiske fagarbejdere og resten af ​​befolkningen for at opnå sine mål. Efter succesfuld afslutning på krigen skulle det tjekkiske spørgsmål endelig løses inden for rammerne af naziplanen for folkedrabet på slaviske nationer, den såkaldte Generalplan Ost. Indtil da havde Tyskland brug for fred og orden og begyndte at henrette alle de personer, der gjorde oprør. Folk blev dømt til døden, sendt til koncentrationslejre eller tvangsarbejde. Disse ofre for nazismen skulle blive et skræmmende eksempel for andre borgere, hvordan de ville blive behandlet, hvis de på nogen måde var imod besættelsesmagten.

Omkring 343-360.000 tjekkoslovakiske borgere døde under besættelsen af ​​Bøhmen og Mähren og den uafhængige slovakiske stat, hvoraf omkring 265-270. 000 var jøder. Dette antal inkluderer ikke personer, der døde efter krigens afslutning som følge af langvarig fængsel, tortur eller tvangsarbejde. 

Det var først Tysklands angreb på Polen 1. september 1939, som ikke blev ubesvaret af vestmagterne og som regnes som anden verdenskrigs officielle begyndelse. ota