Tjekkiet forstærker grænsekontrol, premierminister skuffet over Juncker
Tjekkiet: Tjekkiet føler sig tvunget til at forstærke grænsekontrol på landets grænser, kontrollen ved Schengen grænsen fungerer ikke. Det skriver tjekkiske medier, som citerer et interview med Tjekkiets premierminister Bohuslav Sobotka i tjekkisk tv.
”Hvis Schengens ydre grænse fungerede, så var vi ikke nødt til at diskutere forstærkning af grænsekontrol på vores egne grænser, siger Tjekkiets premierminister Bohuslav Sobotka.
Den tjekkiske premierminister udtrykker samtidig skuffelse over Europa Kommissionens formand Jean Claude Juncker, som efter hans mening undervurderer situationen. Jean Claude Juncker sagde søndag, at det ikke er nødvendigt, at EU`s medlemslande ændrer deres tilgang til migrantkrisen på baggrund af de terrorhandlinger som ramte Paris fredag.
Bohuslav Sobotka mener derimod, at EU skal forstærke grænsekontrol på de ydre grænser for derigennem at sikre bedre sikkerhed i EU. Det skal ifølge ham ske ved oprettelse af en fælleseuropæisk grænsekontrol. ota