Tjekkiet flager med tibetansk flag

Det tibetanske flag Foto: Marlith

Det tibetanske flag Foto: Marlith

Tjekkiet: Rådhuse, offentlige bygninger og skoler i 723 tjekkiske byer flager i dag, den 10. marts, med tibetansk flag. Det sker for at minde Det Tibetanske Oprør i 1959, skriver tjekkiske medier.

Flere af de tjekkiske rådhuse har planlagt at flage med det tibetanske flag hele marts måned, hvor den kinesiske præsident Xi Jinping kommer på officielt besøg til Tjekkiet.

”Det er nødvendigt at gøre opmærksom på, at der også i dag findes undertrykte lande og nationer og vise at vi er imod, siger borgmester i Prag 6, Ondrej Kolar til den tjekkiske nyhedsserver iHned.

Det er det 20. år i træk, at tjekkiske byer på denne måde viser deres solidaritet med Tibet. Det sker til trods for, at den kinesiske ambassade i Tjekkiet angiveligt udfærdiger lister over byerne, som efterfølgende bliver blacklistet af ambassaden.

Det Tibetanske Oprør mod det kinesiske styre i Tibet i 1959 blev slået voldsomt ned af kineserne og resulterede i, at Dalai Lama måtte flygte til Indien. ota

Share This