Tidligere præsident tror ikke på historien om russiske agenter

Vaclav Klaus i 2009 under Pavens besøg i Tjekkiet Foto: Ota Tiefenböck

Tjekkiet: Václav Klaus, Tjekkiets tidligere præsident mener, at oplysningerne om, at russiske efterretningsfolk stod bag eksplosionen i et våbenlager i Vrbetice i 2014 er “konstruerede” og skal ses i sammenhæng med den ny og klart mere hårde linje over for Rusland efter præsidentskiftet i USA. Synspunktet deles af Tomio Okamuras og hans parti (SPD) og af Vojtech Filip, leder af det kommunistiske parti (KSCM), skriver tjekkiske medier.

Indtil videre har præsident Milos Zeman ikke udtalt sig, det sker formentlig senere på ugen, skriver det tjekkiske nyhedsmedie “Novinky”.

Det er tænkeligt, at han også støtter Klaus, det er sket før i lignende sager. Sagen blev kendt for offentligheden i lørdags og har skabt en diplomatisk “krig” mellem Tjekkiet og Rusland. søren.riishøj

Share This