Stigende protester mod Kina i Kasakhstan

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Kasakhstan: Over årene har Kina været betragtet som en stabil og værdsat partner for de centralasiatiske lande, fordi Kina stik modsat flere vestlige lande ikke kræver ret meget, om noget som helst for at investere i landet. Men i dette efterår har vi været vidner til ret omfattende anti-Kina protester i Kasakhstan.

Voksende gæld til Kina, stigende import af varer og etablering af kinesiske virksomheder, påstande om manipulation med tallene for den indbyrdes samhandel, Kinas krav om at få olie og til gengæld overføre teknologi samt forfølgelserne af uighurerne i Xinjiang og af kazakhstanere bosiddende i Xinjiang (omkring 1.5 mio.) har i forening skabt stigende modstand mod Kina.

2015-2018 faldt de direkte kinesiske investeringer i Kasakhstan ned til sammenlagt 4 mia. dollar, halvdelen af niveauet for perioden 2011-2014. Hovedårsagen var de faldende oliepriser. Problemerne, hedder det i en rapport fra Carnegie Endowment (30.oktober, 2019) forstærkes af, at myndighederne ikke prøver at forklare befolkningen de fordele, samarbejdet med Kina også medfører.

Kasakhstans faktiske gæld til Kina på ca. 11 mia. dollar svarer til kun 6.5 pct. af landets BNP, og den har været faldende. i 2017 udgjorde antallet af kinesiske migranter kun 12.000. Når det gælder jordopkøb oplevede vi også protester i 2016, så den daværende præsident Nursultan Nazerbajev indførte et moratorium.  Protesterne brød ud i den olie-producerende by Zhanaozen i det sydvestlige Kasakhstan i september måned.

Byen er plaget af høj arbejdsløshed. Årsagen var forlydender om, at Kina vil flytte 55 virksomheder fra Kina til Kasakhstan. Myndighederne siger, at sagen om de 55 virksomheder er en gammel ”fake” nyhed fremsat for hele fem år tilbage. Kineserne, siges det, bidrager med ny teknologi og skaber 20.000 nye jobs i landet. Borgmesteren i Zhanaozen nægtede også, at der foreligger den slags virksomhedsplaner, men lige meget hjalp det. Protesterne spredte sig til byerne Nursultan, det tidligere Astana, og Almaty.

Da landets ny præsident Tokajev for nylig besøgte Kina blev der helt bevidst ikke underskrevet nye investeringsaftaler. Men Kasakhstan forbliver økonomisk stærkt afhængig af Kina. De protesterende mente også, at kinesiske immigranter tager deres jobs, at forureningen stiger som følge af investeringerne, og at kineserne vil opkøbe endnu mere jord. Dertil kom påstande om, at det kasakhstanske mindretal på ca. 1.5 mio. bliver forfulgt i Kina.

I begyndelsen var protesterne ikke særlig politiske, derfor tog myndighederne det ret roligt. Det ændrede sig. Et protestmøde den 21. september organiseret af partiet ”Kasakhstans Demokratiske Valg” blev slået ned af politiet. Demokratisk Valg betragtes som en ekstremistisk gruppering. Lederen Mukhtar Ablyazov bor i Frankrig.

Spørgsmålet er, om det lykkes for myndighederne på sigt at få neddæmpet utilfredsheden i landet og frygten for Kina. Hvis ikke, vil de anti-kinesiske følelser helt sikkert blive brugt af oppositionen og måske skabe uenigheder inden for landets nuværende politiske og økonomiske elite.