Status på Ukraine: Våbenhvile med blind makker

 Af Uffe Gardel

Ukraine: En aftale om at indgå en aftale – ja, man kan blive glad for lidt. Onsdag aften aftalte udenrigsministrene fra Ukraine, Rusland, Tyskland og Frankrig, at Ukraine, Rusland og OSCE på lørdag skal forhandle om en ”gensidig våbenhvile”. Når den er på plads, vil Rusland lukke ukrainske grænsevagter ind på to russiske grænsestationer. Så kan ukrainerne stå der og kigge ind i deres eget land, som nu er kontrolleret af oprørere.

Hvorfor kunne dette være et fremskridt? Fordi Rusland muligvis nu er parat til at hjælpe med at lukke for strømmen af mænd og våben ind i Ukraine. Men det er kun to bestemte punkter på grænsen, ukrainerne får adgang til.

Hvorfor skulle Rusland gå med til det? Måske fordi Kreml har indset, at man er ved at få et kæmpestort lovløst territorium klos op af sine grænser. Ingen ved hvad det kan blive arnested for af uro og kriminalitet i fremtiden.

Hvorfor vil Ukraine være med til en ny våbenhvile? Nok fordi Kiev har indset at de aldrig kan vinde militært – trods de seneste døgns succes. De østukrainske oprørere er i dag klart bedre bevæbnet end tidligere oprørere på det forhenværende Sovjetunionens territorium – fx tetjenerne eller nagorno-karabakherne, som jo klarede sig ganske godt.

Og de kontrollerer millionbyen Donetsk. Hvordan skulle Ukraine dog kunne erobre den? Her hjælper kampvogne og helikoptere ikke. Man ville enten skulle jævne Donetsk med jorden, Grosjnij-style. Eller kæmpe fra hus til hus, med store tab. Begge løsninger er politisk umulige. Derfor våbenhvile.

Så hvad er problemet? Der er tre. For det første: USA ser ud til at være koblet af, og de er kun USA som for alvor kan lægge pres på Rusland.

For det andet: En gensidig våbenhvile kræver to sider. Det bliver svært at opnå, selv med OSCEs mellemkomst. Hvem er modparten? Hvem kan tale på vegne af røverrederne i Donbass?

For det tredje: Rusland fortsætter sine subtile trusler. Sent torsdag aften kunne et russisk massemedie  – med en kilde tæt på det russiske udenrigsministeriums top – fortælle at Rusland er klar med en ”fredsskabende operation” inden for de næste par døgn. Ukraines nationale sikkerhedsråd kalder det en ”trussel om direkte militær aggression”.

Hvad ender dette med? Donetsk og Lugansk kommer ikke igen under Kievs kontrol. Det bliver spændende at se hvilket juridisk figenblad man vil bruge til at skjule det faktum. Og hvilken autoritet der rent faktisk får magten over områderne – bliver det et stærkt lokalstyre eller de facto Rusland?