STATUS PÅ UKRAINE: MILLIONEN ER NÅET

Repræsentanter for regeringen i Donetsk  Foto: Facebook

Repræsentanter for regeringen i Donetsk Foto: Facebook

Af Uffe GardelUffe

Ukraine: En sort mærkedag er passeret, for FN anslår nu at over én million mennesker er flygtet fra krigen i Donbass.

490.000 er flygtet til det øvrige Ukraine, og 545.000 til nabolandene.

FN opgør desuden at mindst 4.400 er blevet dræbt og 10.000 såret i konflikten – og kalder selv dette for et meget konservativt estimat. Tallene fremgår af en statusopgørelse fra FNs Office for the Coordination of Humanitarian Affairs dateret fredag.

Og konflikten fortsætter. Vi er ikke kommet nærmere den adskillelse af “de stridende parter”, som Tysklands udenrigsminister Steinmeier forleden mente man var meget tæt på at opnå.

Det seneste døgn er der blevet dræbt én civil, oplyser det ukrainske forsvars pressecenter lørdag. Der er ingen oplysninger om militære dødsfald. Ifølge ukrainerne har oprørene det seneste døgn skudt 16 gange mod beboede områder. Ukrainerne har skudt tilbage 27 gange på stillinger, hvorfra oprørne beskød beboede områder.

Share This