STATUS PÅ UKRAINE: KAMPVOGNE VÆLTER IND FØR LUKKETID

Russiske militærekøretøjer  Illusrationsfoto: Wikimedia

Russiske militærekøretøjer Illusrationsfoto: Wikimedia

Af Uffe Gardel

UffeUkraine: Oprørerne har de seneste døgn fået kraftige forstærkninger. De skal bruges til sidste runde kamphandlinger, inden en ny og denne gang jernhård våbenhvile etablerer en fast grænse.

Det er i hvert fald hvad jeg får ud af nyhedsbrokkerne tirsdag aften.

De seneste tre døgn, altså siden lørdag, har Rusland sendt mere end 100 kampvogne ind i Ukraine, siger det ukrainske udenrigsministerium. Og  de skal  bruges til “at skabe et større sammenhængende territorium, “, mener NATOS øverstkommanderende, Philip Breedlowe.

Den tyske udenrigsminister har tirsdag været i Moskva og mødtes både med Putin og udenrigsminister Lavrov. Steinmeinermente ikke at der var noget håb om at få overholdt Minsk-aftalen – som jo blandt andet krævede tilbagetrækning af fremmede styrker og genoprettelse af lov og orden i Østukraine.

Til gengæld sagde Steinmeier, at man er tæt på at kunne få “adskilt de stridende parter”. Da den ene af de stridende parter er landets lovlige hær, må det jo indebære en ny våbenhvileaftale med Ukraine – denne gang én som russerne vil garantere bliver overholdt.

Har Steinmeier ret, er det ved at være lukketid; Ukraine bliver delt nu, og de næste døgn bliver en blodig kamp om hvor nøjagtigt grænsen skal trækkes.

Share This